HAN ER I LIVSFARE
STØJBERG ERKENDER LOVBRUD: Naser Hosseini blev tvangshjemsendt, selv om han ikke kan skaffe livsnødvendig medicin i hjemlandet. Sager som hans skaber nu problemer for ministeren
Situationen for Naser Hosseini er livstruende. Han har en medfødt hjertefejl og har fået erstattet en hjerteklap.
Derfor har han desperat brug for sin medicin for at overleve – ligesom det er livsvigtigt for ham at gå til jaevnlige laegecheck for at få efterreguleret doseringen af medicinen.
Men dette kan ikke lade sig gøre i Kabul i Afghanistan, hvortil de danske myndigheder tvangshjemsendte Naser Hosseini i februar.
Det forklarer Nina Parivash Ziari fra foreningen Vores Asylbørn, der er i jaevnlig kontakt med Naser Hosseini: – Han kan ikke på fat i sin medicin. Der er to praeparater, som han skal have for at overleve. Det ene af praeparaterne er muligt at finde, men det er det andet ikke.
– Så er der det økonomiske aspekt. Han har ikke nogen penge, og arbejdsløsheden er høj, så han har ikke kunnet finde et arbejde, der har kunnet baere frugt på laengere sigt.
– Derudover skal han have foretaget blodprøver hver tredje uge, og det er over 40 dage siden, han har fået foretaget den sidste, så han er langt over tiden. Det er nødvendigt med prøverne, så medicinen kan blive efterreguleret, ellers er han også i livsfare, forklarer Nina Parivash Ziari.
Sager skal genbehandles
Det er netop sager som Naser Hosseinis, der har sendt integrations- og udlaendingeminister Inger Støjberg (V) ud i endnu et stormvejr.
I et svar til Folketinget har ministeren erkendt, at syv alvorligt syge asylsøgere, der er blevet tvangsudsendt fra Danmark, har fået deres sager fejlbehandlet. Disse personer skal nu findes og have deres sager behandlet igen.
Baggrunden er en 13 måneder gammel dom fra Den Europaeiske Menneskeretsdomstol.
Her blev det fastslået, at det vil stride imod Den Europaeiske Menneskeretskonvention – og dermed også dansk lov – hvis en alvorligt syg asylsøger bliver sendt retur til sit hjemland, uden at myndighederne tager stilling til konsekvenserne for personens helbred.
Adgang til behandling
Konkret betyder dommen, at det i sager, hvor alvorligt syge søger om humanitaert ophold, ikke er nok, at myndighederne undersøger, om ansøgerens behandling er tilgaengelig i personens hjemland.
Det skal også undersøges og indgå i vurderingen, om personen har adgang til behandlingen – om den pågaeldende fysisk er i stand til at komme hen til medicinen og behandlingen, og om personen har penge til det.
Med til trods for menneskerettighedsdommen er Udlaendinge- og Integrationsministeriet fortsat med at give afslag til syge udlaendinge. Dette stod på indtil i lørdags, hvor ministeriet meddelte, at man nu vil aendre praksis. Dermed skal de syv udvisningssager med alvorligt syge udlaendinge genbehandles.
Det er endnu uvist, om Naser Hosseinis sag er blandt disse, men ifølge hans advokat Marianne Vølund taler alt for det:
– Jeg har intet hørt fra ministeriet i den sag, men jeg har svaert ved at se, at han ikke skulle vaere blandt de syv personer, siger hun.
Udlaendingeministeriet naegter at oplyse, hvilke lande de syv personer stammer fra.
Han kan ikke på fat i sin medicin. Der er to praeparater, som han skal have for at overleve