Ekspert: Omverdenen opdager ofte intet
Münchausens syndrom by proxy er en uhyre sjaelden diagnose. Dels fordi den er svaer at stille, dels fordi den er svaer for omverdenen at opdage.
Kraenkeren, som oftest er en mor, formår at overbevise både sine pårørende og sundhedssystemet om, at barnet er sygt og har brug for hjaelp. Ingen saetter spørgsmålstegn ved situationen, fordi det synes utaenkeligt, at en mor vil påføre falske symptomer og smerte, forklarer overlaege og specialist i socialpaediatri Karin Lassen:
– Ligesom laegerne taenker godt om folk, taenker aegtefaellerne også godt om kraenkeren, der fremstår som opofrende.
Få danske sager
Det er kun ganske få tilfaelde af lidelsen, der er blevet beskrevet i de danske medier.
Ifølge Karin Lassen skyldes det blandt andet, at de faerreste sager ender som straffesager, da det er umådelig svaert at bevise, at en mor har skadet sit eget barn med vilje.
Det er socialforvaltningen, der vurderer, om sagerne står staerkt nok til en politianmeldelse. Hvis der ikke er klokkeklare beviser, vaelger myndigheden i stedet at isolere kraenker og offer.
– Socialforvaltningen kan beslutte, at barn og ofte den ene foraelder ikke skal have kontakt til hinanden, eller at deres samvaer skal overvåges i en kortere eller laengere periode.
Foruden isolering kan socialforvaltningen også kraeve, at kraenkeren bliver tilknyttet en psykiatrisk afdeling og får kognitiv behandling.