TÅRERNE SJASKEDE

Rasmus Lauge har oplevet dybe nedture og masser af succes – men alt blegner ved siden af det, der skete 7. oktober

SVETI MARTIN (Ekstra Bladet): Rasmus Lauge nåede dårligt at aergre sig over uafgjort i Göppingen, før telefonen ringede med en besked, der sparede ham for et smerteligt gensyn med polske Kielce. Det var netop der, han fik den knaeskade, der kostede OL i Rio.

– Du tog simpelt hen hjem og blev far!

– Jeg nåede heldigvis hjem, og samme aften gik fødslen i gang. Sabrina fødte en sund og velskabt pige på 51 cm, 7. oktober. Det var en fantastisk oplevelse, siger en storsmilende Rasmus Lauge.

– Det er vel alligevel det største, du har oplevet?

– Det kan jeg love dig for. Jeg troede måske lidt, det var sådan noget, man bare sagde, men der kommer godt nok nogle helt andre følelser op fra det sekund, barnet er ude. Det er fantastisk, det er det sgu.

– Hvor forberedt var du?

– Min kaereste er jordemoder, så hun kender det jo rent fagligt, men det er jo også meget anderledes for hende pludselig at vaere på den anden side. Jeg tror simpelt hen ikke, du rigtigt kan forberede dig på det. Du går og lader op i ni måneder, men alligevel bliver du sindssygt overrasket, og det er en helt anden verden, når du lige pludselig står med det bette pus i armene. – Bliver øjnene så våde?

– Jeg kan da lige love dig for, at de bliver våde! Det sjaskede naermest ud på gulvet. Det var et stort øjeblik, det var det sgu. Vi er bare så lykkelige og glade, og når jeg så har en lille skade, der koster et par kampe, så kan jeg i stedet tage hjem til Freja og NYDE de dage. Det aendrer tingene fuldstaendigt.

– Bliver håndbold lige pludselig ubetydelig?

– Håndbold ER lige pludselig helt ubetydelig, det må jeg sige. Det er jo også det, alle de andre siger – og når hun så en dag kan begynde at kravle, gå og sige far, så er jeg sikker på, jeg kan glemme ethvert nederlag, siger den 26-årige midtjyde grinende.

Rasmus Lauge er evig og altid på farten med Flensburg, og landsholdet kaldte allerede nytårsdag. Han erkender, det pludselig er blevet hårdt at vaere sammen med drengene …

– Det gør ondt at uanset hvad. Det er sindssygt hårdt. Der er kommet et andet perspektiv på det, og det bliver ekstra hårdt, fordi vi er vaek i så lang tid, siger Rasmus Lauge, der udmaerket er klar over, hvem der tager en store tørn på hjemmefronten lige nu.

– Indtil nu har Freja vaeret dejlig nem. Hun vil ikke sove så meget som andre siger, de gør, men indtil nu har hun sovet fint om natten. Hun havde dog lige et par dårlige naetter, inden jeg tog afsted. Familien hjaelper, men jeg har en form for skyldfølelse over at vaere vaek.

– Har du nemmere ved at sluge en tabt håndboldkamp nu end før?

– Det bliver på en eller anden måde nemmere at komme gennem nederlag. Du har et andet perspektiv, når du går ind til kampen – og specielt når du kommer hjem. Så får du den lille på armen, og så betyder det sgu lige pludselig ikke så meget, man har tabt. Det er jo det, alle siger, men det passer faktisk.

Håndbold ER lige pludselig helt ubetydelig, det må jeg sige