Det er den klassiske historie om kaerlighed, der oprindeligt fik Danny til øen
udsendte lagde for nylig vejen uanmeldt forbi en torsdag aften. Når danskere åbner restauranter på ferieøer, er det ofte med danske flag og med en statsgaranti for retter som stegt flaesk og frikadeller. På Dannys restaurant er der dog intet ud over navnet, der lugter af Danmark. Og dog – skulle det senere vise sig.
Her emmer af klasse, og rammerne er absolut en top-restaurant vaerdig. Der er ingen ledige borde denne aften til en single-rejsende, men jeg får i stedet anvist en plads i baren, hvor der også er daekket op. Dejligt uhøjtideligt, og man kan følge med i hele restauranten. På menukortet, som i øvrigt kun findes på spansk, falder mine øjne straks på en af hovedretterne, der klinger dansk: Nielsens tartar. Den bliver bestilt med en sashimi-salat som forret med laks og kammuslinger.
BETJENINGEN ER
egentlig o.k., men det er tydeligt, at der på den nyåbnede restaurant mangler et naturligt flow, og at der er en del begynderfejl i serveringen. Eksempelvis bliver hvidvinen serveret uden lige at forklare, hvad der haeldes i glasset, og da hovedretten kommer, glemmer tjeneren at spørge, hvad der skal drikkes til. Til gengaeld er der intet at udsaette på maden. Fisken smelter naermest på tungen, og tataren med et asiasisk tvist smager himmelsk.
Som aftenen skrider frem, bliver restauranten fyldt op. Spanierne har det med at spise sent, og det gør de også på Nielsen. Det er ikke til at spotte andre turister, i stedet er klientellet velklaedte lokale. Indimellem spotter man også Danny Nielsen, for han er ude og hilse velkommen ved bordene, når der kommer nye gaester.
EFTER AFTENENS
servering fanger Ekstra