SOLEN SKINNER I ZAGREB
For seks år siden gik Danmark tomhaendet fra gruppespillet og vandt alligevel guld – den vej drømmer de bestemt ikke om at gå denne gang
MURSKO SREDISCE (Ekstra Bladet): Hvis man ikke vidste bedre, skulle man ikke tro, Mikkel Hansen og Nikolaj Jacobsen 20 timer tidligere er lusket ud af en håndboldhal efter den største danske håndbold-fiasko i flere år.
Fysioterapeuten skyder på mål, landstraeneren daekker op med arme og ben, og Mikkel kommer kvinden til undsaetning med solidt forsvarsarbejde – og alle griner højlydt i den lille skolehal.
Nikolaj Jacobsen har dog i løbet af dagen lukket traeningen, og spillerne stiller også til interviews med begravelses-mimik her et døgn inden, de skal spille om alt eller intet med Spanien på vejen mod Zagreb. Hjemme i Silkeborg sidder Peter Bredsdorff-Larsen og husker, hvordan Danmark for seks år siden overlevede at gå til mellemrunden med nul point og alligevel endte som europamestre i Beograd.
– Det var så inferiørt og kuriøst. Lazarov skyder otte sekunder før tid, da vi er døde og begravede, Hans Lindberg scorer sejrsmålet, og så er der i øvrigt en 15-16 andre resultater, der er med os på vejen, siger den davaerende assistent for Ulrik Wilbek.
Han tror fortsat fuldt og fast på dansk deltagelse ved finalestaevnet i Zagreb:
– Kampen mod Tjekkiet er jo et skraemmende eksempel på, hvor galt det kan gå, men i min verden har nederlaget ikke taget noget fra Danmarks muligheder i turneringen selv med et nederlag til Spanien, for holdene i den anden pulje virker ikke overbevisende. Truppen har stor slutrunde-erfaring, og hvis spillerne får vendt kajakken, så skinner solen i Zagreb, siger Peter Bredsdorff.
– Spillerne har fået en våd klud i hovedet, men de skal nok skaerpe sig, så Tjekkiet kun blev et bump på vejen. Desuden er Danmark i min optik klare favoritter mod Spanien, fordi vi simpelt hen har et bedre hold, siger BSVtraeneren.
Forbandet rod
Rasmus Lauge har en fortid i netop BSV, og er manden, der braendte en megachance til sidst. Han erkender blankt, at han har aergret sig, men:
– Ja og nej. Lige i den kamp i går … Altså, selvfølgelig ligger jeg søvnløs over det, men at sådan et skud skulle blive afgørende, kan jeg godt se bort fra, fordi vi aldrig må komme i den situation mod et hold som Tjekkiet.
– Altså, vi må aldrig komme ud i, at det sidste skud er afgørende for et uafgjort resultat. Der kunne jeg heldigvis fokusere på en masse andre ting, vi skulle have gjort bedre. Vi fordelte jo heldigvis – eller uheldigvis – alle de braendte skud over h-e-l-e linjen. ALLE braendte forfaerdeligt mange frie chancer, siger Flensburg-strategen.
– Det var noget forbandet rod. Vi taber til os selv og en målmand, siger han.
– Bliver I nu ramt af usikkerhed eller trods?
– Jeg håber eddermame, der kommer en trods-reaktion. Ført og fremmest synes jeg, at Spanien ligger fint til os. Også forsvarsmaessigt, hvor vi kan bruge vores kraefter og stå meget kom-
Jeg håber eddermame, der kommer en trods-reaktion
pakt, fordi de måske ikke er så fandens hurtige.
– Og heller ikke forfaerdeligt lang-skydende?
– Nej, for fanden. Tjekkiet var en af de rigtigt, rigtigt aergerlige, og vi var vildt skuffede bagefter. Jeg er fuld af forventning til, at vi kommer med en af de største trods-reaktioner, vi har set laenge. Det må vaere målet, siger Rasmus Lauge, der lakonisk konstaterer:
– Vi skal stadig slå Spanien, og nu er vi så blevet afhaengige af et bestemt resultat i den anden kamp. Det ligger ikke i vores haender, vi kan ikke gøre en skid ved det alligevel.
– Nu vil jeg så minde dig om for seks år siden!
– Jeg husker det meget tydeligt. Det kan lade sig gøre, men vi skal ikke ud i den situation igen. Om ikke andet, så skal vi have minimum to point med, det må vaere det klare mål, for så kan alt ske.
Hans Lindberg lukkede øjnene og scorede det afgørende mål mod Makedonien dengang:
– Ja, det kan jeg sagtens huske. Men jeg synes ikke vi kan bruge en seks år gammel slutrunde til noget her og nu – det er et helt nyt hold. Der var så ekstremt mange resultater, der skulle passe sammen, så det var helt vildt. Han ligner ikke en mand i allerbedste humør.
– Vi kan godt vaere aerlige: Vi var storfavoritter, og vi fejlede. Men de spillede også godt. Sket er sket, og det nåede også at blive tirsdag i dag. Det bliver nok også onsdag i morgen. Vi må hive os selv op og gå fuldt koncentrerede ind og vinde over Spanien. – Hvorfor gik det galt?
– Det er det, der sker, når man går ind til en kamp med den tro, at det er et hold, vi skal slå. Jeg tror, vi hele kampen igennem havde en følelse af, at vi havde styr på den, selv om vi lige nu braender for meget – men vi skal nok klare den til sidst. Og så kom vi aldrig op i det gear, vi skulle, siger Hans Lindberg med en vigtig tilføjelse:
– Det skal vi ramme mod Spanien!