Intet bevis for madens indvirkning
jeg gik i skole.
En anden ting er, at Silas har meget svaert ved at sidde stille og holde fri.
Mange skibe i søen
– Jeg har altid mange skibe i søen. Det er normalt for mig at arbejde hele tiden. Jeg har det bedst sådan – når der er tryk på. Mange har sagt, at det er for vildt både at vaere radiovaert, skuespiller, have danseskole, vaere med i en vegetar-burgerbar, have et pop-band og holde foredrag i hele landet – for nu at naevne det meste. Men med det energiniveau, jeg har, kan jeg overkomme det, og da jeg nu også har fået struktur på mit liv, er der håb om, at jeg ikke glemmer vaesentlige ting undervejs, erklaerer Silas.
Inden diagnosen var Silas blevet vegetar, og det mener han kommer ham til gode nu. For mere og mere forskning tyder på, at kost uden kød kan indvirke positivt på psykiske dysfunktioner.
– I min familie har min bror, Nilas, og jeg altid vaeret lidt til den buttede side. For mit vedkommende har det aendret sig, siden jeg blev vegetar. Før var jeg storspiser af kød. Men burgere og franske hotdogs er skiftet ud med gode salater eller f.eks. plantebaserede måltider fra Greenburger. Denne kost giver en helt anden maethedsfornemmelse – og frem for alt har den befriet mig for den ’kødtraethed’, jeg følte oven på et stort kødfyldt måltid. Det har givet mig et større overskud, samtidig med at det holder mig slank.
Silas går normalt ikke op i mad. Han er ingen ørn i et køkken, men det har givet ham glaede at blive vegetar.
– Joe og min svigerfamilie spiste vegetarisk, så jeg begyndte stilfaerdigt med at fravaelge en køddag om ugen og trappede op, til jeg var på plads. Men vores børn får stadig kød. Jeg er ikke hellig – alligevel tror jeg aldrig, at jeg selv kommer til at spise kød igen. Silas Holst tager ikke medicin for sin adhd, men forklarer, at det hjaelper ham at spise vegetarisk og dyrke regelmaessig motion.
To eksperter i adhd er begge enige om, at der intet videnskabeligt bevis er for, at kost skulle have en bestemt effekt på adhd-patienter.
Seniorforsker i Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjaelland Ole Jakob Storebø medgiver dog, at det sagtens kan vaere, at det virker for Silas Holst.
Ingen evidens
– Silas Holst oplever jo, at det virker for ham, og det synes jeg sådan set er interessant nok i sig selv. Vi kan bare ikke generalisere og sige, at andre kan have glaede af det samme. Det er muligt, men der er ikke nogen evidens for det.
– Men hvis det hjaelper for ham, så er det jo sandt, og det mener jeg ikke, man kan tage fra ham, siger Ole Jakob Storebø til Ekstra Bladet og uddyber, at der bliver lavet forskning om kostens indflydelse på adhd-diagnosen.
Speciallaege i psykiatri Marianne Geoffroy forklarer til Ekstra Bladet, at det kan vaere både befriende og kriserammende på en og samme tid at få stillet diagnosen så sent i livet.
Som det er lige nu, giver vi den samme behandling til alle patienter
– Man har jo haft praktiske vanskeligheder hele livet, men når man får stillet diagnosen, så er det en helt anden måde at se situationen på.
Hjernen spaender ben
– Det gør, at man pludselig forstår, at man har en hjerne, der ’spaender ben’ for en. At man har ikke vaeret doven eller sjusket med vilje, men derimod er en type, der bliver afledt og ikke kan holde fokus laenge nok ad gangen. Hvor man måske før har følt personlig skyld og skam, siger Marianne Geoffroy.
– Kan man klare sig uden medicin, hvis man har adhd?
– Det korte svar er nej. Får man stillet en adhd-diagnose, er kravene, at man skal vaere handicappet i vaesentlig grad på flere livsområder. Både i arbejdslivet og i privatsfaeren. Hvis diagnosen stilles hos en voksen, har man det så svaert, at førstevalgsbehandlingen er medicin sammen med adhd-traening, forklarer speciallaegen.
Både Ole Jakob Storebø og Marianne Geoffroy er dog enige om, at medicinering af adhd-patienter er et stort diskussionsområde.
Ole Jakob Storebø mener, at vi i fremtiden bør behandle mere individuelt, når det kommer til adhd-diagnosticerede.
Usikker effekt
Stoffet Ritalin er førstevalget i Danmark, når det kommer til at medicinere for adhd. Problemet med adhdmedicin er dog, ifølge Ole Jakob Storebø, at forskningen viser, at medicinens effekt også er usikker.
Når tallene bliver lagt sammen, viser de, at der er en del patienter, der har gavn af medicinen, men der er også nogle, hvor den ingen effekt har.
– Derfor er det vigtigt at se på den enkelte patient. Som det er lige nu, giver vi den samme behandling til alle patienter. I fremtiden bør vi kigge på det enkelte individ.
– Det kedelige med adhd er, at der ikke er saerlig megen evidens for, hvad der virker, siger Storebø, der sammen med en raekke andre forskere snart udgiver anden del af en større videnskabelig undersøgelse om medicinens indvirkning på adhd-patienter.