Ekstra Bladet

Jeg var sur i to år

Det har taget to år for Mette Stensby Lange at tage beslutning­en om at flytte med Søfartssty­relsen til Korsør

- THOMAS RIBER-SELLEBJERG trs@eb.dk

Mette Stensby Lange var en af de første statslige ansatte, der i 2015 fik besked om, at hendes arbejdspla­ds, Søfartssty­relsen, skulle flyttes fra København.

– Jeg var sur i to år, og det har taget tid at finde ud af, at det er en god idé, siger Mette Stensby Lange, der nu har købt hus i Skaelskør og flytter med sit arbejde.

Ingen balance

Udflytning­en af Søfartssty­relsen var en del af det, som regeringen kalder for ’Bedre balance’. Men i 2015 var der ikke meget balance i det for Mette Stensby Lange.

– Min begejstrin­g kunne ligge på et meget lille sted. Min tanke var, at jeg godt kunne forstå, at man har en politisk plan.

Ikke begejstret

– Men fornemmels­en af at vaere det menneske, hvis arbejdsste­d lige pludselig, uden man selv har nogen som helst indflydels­e på det, skal flyttes. Det var jeg ikke begejstret over, forklarer hun.

Men 1. februar får de en ’ny’ medarbejde­r i Korsør, når Mette Stensby Lange og husbonden rykker teltpaelen­e op og flytter ind i det nye hus i Skaelskør på den vestlige del af Sjaelland.

Lykken i Skaelskør

– Jeg talte med min mand om det, og vi har faktisk overvejet det i to år, inden vi besluttede os for, at hvis vi kunne få noget, der er fantastisk, ville vi gøre det.

– Det synes vi, at vi har fundet nu, idet vi har købt et hus i Skaelskør, som vi er blevet forelsket i. Det har vandudsigt, er større og stor have. Vi syntes faktisk, at vi ville få noget ud af at flytte til Skaelskør, siger Mette Stensby Lange, der arbejder i skibsregis­treringen på niende år.

Onsdag fik flere tusinde statslige ansatte at vide, at deres arbejdspla­ds også skulle flyttes fra København. Og nu står mange over for spørgsmåle­t om at rykke familien vaek fra København eller vaelge pendlerliv­et.

– Det stod meget hurtigt klart for mig, at jeg ikke havde lyst til at bruge halvanden time hver dag i bil hver vej. Eller bruge fire timer på at køre i tog, siger Mette Stensby Lange.

Tallene viser også, at mange vaelger København til og arbejdet fra. Ifølge Finansmini­steriet er det kun hver fjerde, der er flyttet med eller er blevet pendler.

– Det kunne kun lade sig gøre, fordi vi har muligheder­ne for det nu. Min mand er pensionere­t, og vi er ikke bundet af familien, som bor alle mulige steder, forklarer hun.

Min mand er pensionere­t, og vi er ikke bundet af familien

 ?? FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN ?? Ni år på cykel Mette Stensby Lange har i de sidste ni år kørt til Valby på cykel. Nu rykker hun teltpaelen­e op og flytter med Søfartssty­relsen til Korsør.
FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN Ni år på cykel Mette Stensby Lange har i de sidste ni år kørt til Valby på cykel. Nu rykker hun teltpaelen­e op og flytter med Søfartssty­relsen til Korsør.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark