Misforståelser kan starte ny verdenskrig
Teknologisk uformåen og fejllaesninger af andre landes handlinger er langt større risiko
Hvis det går galt, så går det rigtig galt. Så kort kan konsekvenserne af en tredje verdenskrig ridses op.
– Tredje verdenskrig vil indbefatte en konflikt mellem atomare stormagter. Derfor vil det også vaere slutningen for menneskeheden, fastslår centerleder Henrik Breitenbauch fra Center for Militaere Studier på Københavns Universitet.
Derfor vil det nok ikke vaere noget, som en praesident eller diktator bevidst tager initiativ til at starte. Det betyder dog ikke, at det ikke kan ske.
– Hvis tredje verdenskrig skulle bryde ud, så ville det vaere på grund af en blanding af teknologisk uformåen samt misforståelser og fejllaesninger af andre landes handlinger, siger Henrik Breitenbauch.
Angreb på Thulebasen
Under den kolde krig efter afslutningen af Anden Verdenskrig skete det flere gange, at verden kom meget taet på en atomkrig på grund af bittesmå tekniske fejl og misforståelser. I 1961 var USA meget taet på at sende sine bombefly med atomvåben af sted mod Sovjetunionen, da man ikke kunne få kontakt til den amerikanske radar på Thulebasen i Grønland. En radar, som netop skulle advare mod russiske missilangreb.
Derfor frygtede amerikanerne, at russerne havde udslettet basen forud for et atomangreb mod USA. Det viste sig dog, at en fejl på et relae havde afbrudt kommunikationslinjerne til Thulebasen.
I årene efter fløj et B-52bombefly døgnet rundt over Thulebasen for at holde øje med, at den ikke blev destrueret. Det stod på, indtil et B-52-bombefly i 1968 under patrulje over basen styrtede ned i naerheden med fire atombomber om bord.
Taet på i 1983
Taettest på tredje verdenskrig var man i 1983, hvor den sovjetiske løjtnant Stanislav Petrov formåede at holde hovedet koldt, da russiske satellitter detekterede fem amerikanske atommissiler med kurs mod Sovjetunionen. Petrov tolkede det dog som en fejl på satellitterne, da USA sandsynligvis ikke ville nøjes med fem missiler, hvis de virkelig ønskede at angribe og udslette Sovjetunionen. Så ville de sende flere hundrede missiler af sted på samme tid for at destruere så meget som muligt, vurderede Petrov, der derfor undlod at slå alarm og ivaerksaette et sovjetisk gengaeldelsesangreb.
Selv om teknologien har udviklet sig kolossalt siden, er der stadig visse udfordringer i den russiske lejr.
– Hvis Nordkorea affyrer missiler mod USA eller Europa, så kunne Rusland tro, at missilerne var på vej mod dem. Vi har set eksempler på, at russerne ikke har kunnet aflaese de nordamerikanske missilers skudkurver saerlig godt, pointerer Henrik Breitenbauch.
Arbejder intenst
Efter Cubakrisen i 1962 blev der etableret en direkte kommunikationsforbindelse mellem Det Hvide Hus i Washington og Kreml i Moskva – den såkaldte ’røde telefon’. Der var dog aldrig tale om telefoner og telefonforbindelser. Men derimod en telex- og fax-forbindelse, som i dag er afløst af en krypteret computerforbindelse og mails.
Problemet er bare, at USA og Rusland i dag ikke er ene om at have atomvåben. I alt ni lande har de altødelaeggende våben, og flere lande arbejder intenst på at få det.
–Tingene er en lille smule mere komplicerede i dag, da andre lande også har den missilteknologi, som der skal til for at kunne bruge atomvåben mod andre, påpeger Henrik Breitenbauch fra Center for Militaere Studier.
Kilder: Jens Zinglersen: ’Baser, Grønland og den kolde krig’, Associated Press, Weekendavisen, Wired.com, The Register, Baltimore Sun og BBC
Problemet er bare, at USA og Rusland i dag ikke er ene om at have atomvåben
Hvis Nordkorea affyrer missiler mod USA eller Europa, så kunne Rusland tro, at missilerne var på vej mod dem