Ekstra Bladet

VI ER LIGEGLA’E - VI KA’

BOGENSE-BORGERE GRINER AF SPROGNAEVN­ET: Men de fatter ikke, hvorfor Dansk Sprognaevn­s direktør ikke vil til verdens navle ...

- CLAUS JESSEN FOTO: TIM KILDEBORG JENSEN jes@eb.dk

– Jamen, hvad er det da for noget. Kan hun ikke se på sine egne fingre?

79-årige Karen Margrethe Jensen skal på indkøb. Rollatoren er kørt frem og indkøbspos­en gjort klar.

Pensionist­en fatter ikke en dyt af Dansk Sprognaevn­s modstand mod at blive flyttet til, hvad Karen Margrethe Jensen klart opfatter som verdens navle: Bogense.

– Og så ved hende direktøren i Sprognaevn­et ikke en gang, hvor Bogense ligger på landkortet. Har hun ikke laert remsen i skolen om Odense, Bogense, Middelfart...? Det var da det første, vi andre laerte.

Karen Margrethe holder demonstrat­ivt hånden op. Odense er tommelfing­eren og Bogense er pegefinger­en. Takket vaere denne geografisk­e og lav-praktiske fingerøvel­se kommer vi Fyn rundt på rekordtid.

Noget af et Løkketraef

For Karen Margrethe Jensen er bestemt ikke den eneste, som er blevet halv-knotten over, at de femten stavesheri­ffer i Sprognaevn­et åbenbart føler, at de ikke kan bedrive videnskabe­lige aktivitete­r i det nordfynske.

Man skulle således mene, at det er et Løkketraef af dimensione­r at få sprog-forskerne installere­t i byen.

Alene bogenserne­s holdning til det bløde 'd' vil give fast arbejde for naevnet i generation­er frem.

I Bogense er der en skøn u'sigt over havn og hav – og kun en halv times kørsel til O'ense.

Men sådan ser Sprognaevn­ets direktør Sabine Kirchmeier dog ikke på sagen.

– Jeg har svaert ved at se den dybere mening i at flytte en institutio­n som Dansk Sprognaevn så langt vaek fra de videnskabe­lige miljøer vi samarbejde­r direktøren hjemmeside.

Hun fortsaette­r med at opremse fortraedel­ighederne i Bogense:

– Jeg er bange for at det bliver en overordent­lig vanskelig opgave at få et højt specialise­ret forsknings­miljø som Sprognaevn­et til at fungere i Bogense...

– Der er også et kaempe problem for vores afdeling for dansk tegnsprog, da der i Bogense og omegn ikke findes et tegnsprogs­miljø som vores medarbejde­re kan samarbejde med, fastslår Sabine Kirchmeier.

Her er alt

med, skriver på naevnets Gaesterne ved det runde bord i vaertshuse­t Røde Kro er knap så bekymrede over Sprognaevn­ets fynske fremtid.

– Vi er sgu ligegla'e med, om de kommer eller ej. Vi kan godt stave til ØL uden dem, bedyrer 74-årige Sven Jørgen Pedersen og 66-årige Ole Rosenkrand­s.

Tobaks-tågerne haenger tykt i det lille lokale. Øjnene svier og hosten haerger. Men humøret fejler ikke noget hos de fynske gubber.

– Der er dejligt i Bogense. Om sommeren. Det er da for helvede en klar fordel at bo her. Jeg kunne ikke drømme om at flytte til København. Jeg ville løbe mig selv ihjel derovre. Der er jo langt til alting. Her går vi bare rundt, forklarer Sven.

De andre nikker.

Det er da for helvede en klar fordel at bo her

 ??  ?? Her er dejligt
Gutterne på vaertshuse­t Røde Kro har absolut ikke behov for et sprognaevn i dagligdage­n. Svend Jørgen Pedersen ses med hat. I forgrunden Ole Rosenkrand­s.
Her er dejligt Gutterne på vaertshuse­t Røde Kro har absolut ikke behov for et sprognaevn i dagligdage­n. Svend Jørgen Pedersen ses med hat. I forgrunden Ole Rosenkrand­s.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark