GIV NU DEN MAND EN OSCAR
Gary Oldman leverer en blaendende praestation som premierminister Churchill i ’Darkest Hour’
’Darkest Hour’
Instr.: Joe Wright
Medv.: Gary Oldman, Kristin Scott Thomas, Lily James, Ben Mendelsohn m.fl.
125 min. Premiere 25. januar i 96 biografer landet over
Christopher Nolans ’Dunkirk’ (2017) var en teknisk imponerende beskrivelse af evakueringen af de cirka 400.000 britiske tropper, der var omringet af tyskerne ved den lille belgiske havneby af samme navn. Den altid sevaerdige Joe Wright (der tidligere har beskaeftiget sig med Dunkirk i filmen ’Soning’ (fra 2007) har med ’Darkest Hour’ skabt en højpotent politisk thriller om begivenhederne, der leder op til det, der senere er blevet kendt som ’miraklet i Dunkirk’.
Ja, man kan uden at overdrive det fjerneste sige, at disse maj-uger i 1940, som er omdrejningspunktet i ’Darkest Hour’, var med til at aendre historiens gang for bestandigt.
Uforsonlige Churchill
Oldman brugte tre og en halv time hver dag på at få lagt en maske
Hitlers tropper buldrer frem i Europa, Frankrigs kollaps er naert forestående, og den engelske haer er altså traengt tilbage til Dunkirk. En invasion af de britiske øer virker naert forestående, og på trods af at den eftergivende Chamberlain (Ronald Pickup) er blevet erstattet af den noget mere uforsonlige Winston Churchill (Gary Oldman), er der stadig staerke politiske kraefter, som arbejder på det, der for mange syntes uundgåeligt – en forhandlingsfred med Tyskland.
Og så havde tingene unaegteligt set lidt anderledes ud. Nok også i dag. Om der skal laegges noget i, at filmen kommer samtidig med at englaenderne er i gang med forhandlingerne om Brexit, skal jeg lade vaere usagt.
Neutrale amerikanere
Churchill ender som bekendt med at naegte at bøje nakken, på trods af at amerikanerne indtil videre insisterer på at vaere neutrale, og tager kampen op mod den dengang vaeldige overmagt. Men selv om udfaldet er velkendt, er vejen dertil spaendende som en veldrejet krimi.
Slående lighed
Ikke mindst på grund af Gary Oldmans fuldstaendig forrygende indsats som den drikfaeldige, depressive og koleriske – men også lynende begavede og veltalende – Winston Churchill. Der er tale om et af højdepunkterne i en karriere fyldt med blaendende praestationer.
Ved hjaelp af makeup-artisten Kazuhiro Tsuji lykkedes det Oldman at få en slående lighed med den korpulente Churchill, men selv om Oldman brugte tre og en halv time hver dag på at få lagt en maske (og to timer på at få den fjernet igen), fremstår han fuldstaendig naturligt og trovaerdig. Han taler sågar også som Churchill!
Så ja, ’Darkest Hour’ er på mange måder Oldmans film – men heldigvis ikke udelukkende, da holdet omkring ham – ikke mindst Lily James som hans personlige sekretaer og Kristin Scott Thomas som hans tålmodige kone – også leverer varen. Laeg dertil et velturneret manuskript og en smuk billedside (enkelte scener minder helt om maleren Lucien Freud), og der venter tilskueren en biografoplevelse af de helt store.
Overbevisende
Om end turen med undergrundsbanen virker en anelse påklistret. Det lever man dog med, da resten er så overbevisende skruet sammen..