Skip forhuden i videnskabens tjeneste
Omskaerings-debatten har efterhånden samme karakter som debatten om Muhammed-tegningerne.
Nu vil jeg gerne bidrage med mine personlige erfaringer i relation til emnet. I efteråret korsfaestede jeg min penis i tyske Lutherstadt Wittenberg i forbindelse med et kunstvaerk. Jeg slog et lille søm igennem min forhud, så min penis kortvarigt var naglet fast til et trae.
Det blødte naesten ikke, og efterfølgende groede det lille hul fint sammen uden at danne maerkbar arvaev eller andet. Men i mange dage, efter at såret var helet, var forhuden stadig øm (selv om der altså ikke var noget at se på den). Det bringer mig til den konklusion, at det umuligt kan vaere en lille sag at få skåret hele sin forhud af, som omskaeringsfortalerne – herunder Martin Krasnik – ellers haevder. Ud fra min meget lille erfaring vil jeg snarere mene, at der må vaere tale om et endog meget indgående indgreb.
Den eneste måde, man kan få vished om omskaerings ulemper og eventuelle fordele på, er ved at fjerne debattens religiøse element. Man bør derfor opfordre nogle maend, der ikke umiddelbart står over for at konvertere til jødedom eller islam, til at stille sig i videnskabens tjeneste og lade sig omskaere, så deres erfaringer kan indgå i en videnskabelig undersøgelse.
Uwe Max Jensen Jaegergårdsgade 153 Aarhus C