LØKKE ER OFFSIDE

HISTORIEN OM Danmarks statsminister og kvotekongen John-Anker Hametner Larsen har nok en forbløffende drejning i vente:

Den bliver til semantik. Det vil sige et spørgsmål om sprogs betydning.

Alle ved jo, at statsminister Lars Løkke Rasmussen løj, da han i november på et samråd svarede Folketinget, at det var ’en maerkelig insinuering’, at han ’skulle kende til kvotekonger.’

Medmindre statsministeren rent sprogligt – her fornemmes en snarrådig rådgiver i kulissen – ikke anerkender udtrykket ’kvotekonge’, men kun kender til ’stor-fiskere’.

Vupti, så har Danmarks statsminister faktisk ikke løjet. Så er påstanden om, at han ligger under for konger, som Løkke udtrykte det i november, naermest ’ulaekker’.

Hvis vi altså godtager, at dette er det egentlige spørgsmål. MEN SKAL VI IKKE vaere enige om at kalde det en diskvalifikation, hvis landets leder på et nyt samråd forsøger sig med denne kropsfinte i en sag, hvor han allerede er løbet ind i en offside?

Som Ekstra Bladet har godtgjort, er det vaesentlige spørgsmål et andet:

Er det virkelig sådan, at vil man have landets statsminister i tale, så skal man betale ham? Eller i hvert fald betale hans fond – hvorefter ens indtjeningsevne måske nyder en saerlig beskyttelse, og statsministeren endda møder op til ens firmafester?

FAKTISK ER DET ikke så meget sommerhuset i Skagen – det er det også. Det er ikke bare benaegtelse af et ’styrende forhold’ til John-Anker Hametner – det er det også. Det er ikke festen med frue hos manden, der foreløbig og angiveligt helt uegennyttigt har samlet 1,2 millioner kroner ind til Løkkefonden – det er det også. Og det er heller ikke, hvorvidt der blev sagt ’stor-fisker’ eller ’kvotekonge’, det handler om.

DET HANDLER OM statsministeren selv. Om det, som kritik af Lars Løkke Rasmussen altid har handlet om: At det ikke er beløbenes karakter, det drejer sig om, men derimod hans egen.

Lars Løkke har kundgjort, at han ikke vil svare på ret meget på et kommende samråd ud over spørgsmålet om sin ’relation til såkaldte kvotekonger’.

Alt det andet er privat, lyder begrundelsen.

At det ikke er beløbenes karakter, det drejer sig om, men derimod hans egen

JA, DET ER VEL selve pointen. Det handler om, at det at vaere statsminister ikke er et embede, der skal tjene ens private velbefindende, men derimod nationens. Og om, at det har landets nuvaerende statsminister tilsyneladende vanskeligt ved at begribe.

Laes reportage side 16-17