Ditte Okman Jeg var ved at braekke min chokolademad op
Hvad handler Mette Abildgaards indsamling egentlig om? Ditte Okman undrer sig
fik smadret køledisken Da Bager-Ali i sit bageri i Tingbjerg, sprøjtede det ud med sympatierklaeringer fra landets ledende politikere – som om disse rent faktisk betyder en skid.
De konservatives gruppeformand førte an og startede en indsamling til blomster og chokolade.
Jeg var ved at få min egen chokolademad galt i halsen og braekke den op ud over tulipanerne på bordet, mens en raekke spørgsmål meldte sig:
Har Mette Abildgaard – med en grundløn på knap 60.000 kr. om måneden – ikke råd til selv at købe en buket blomster og en plade chokolade, hvis hun er så optaget af at give Ali blomster og chokolade?
Eller handler Mette Abildgaards indsamling i virkeligheden mere om Mette end om blomster og chokolade?
det helt store
Og så meldte spørgsmål sig. Er det egentlig blomster og chokolade, man har brug for fra landets øverste politikere, når man har fået smadret sin butik?
Eller ønsker man sig en strammere lovgivning? Politik? Ansvar for seriekriminaliteten?
Gud. Gad vide, hvor mange af de maskerede maend der allerede har flere domme bag sig? De så forbløffende rutinerede ud …
Hvor mange af dem har mon en eller flere betingede udvisningsdomme?
Og så begyndte jeg ligesom mange andre kvikke hoveder at mig over, hvordan pokker det egentlig kunne vaere, at Ali ikke var forsikret?
Den detalje taenkte Mette Abildgaard ikke over.
Hun havde alt, alt for travlt på Facebook med at brande sig med indsamling til de blomster og den chokolade, som hun i stilhed og aerlig sympati kunne have bestilt med tre klik på Interflora.
Det føles selvfølgelig bare ikke helt lige så dejligt i mavsen at gøre godt, hvis ingen ved det …
vide, om Mette Abildgaard Gad også har taenkt sig at indsamle til blomster og chokolade til nogle af alle dem, vi ugentlig kan laese om i avisen er blevet overfal- det eller voldtaget af spaendende personager? Mette får travlt, taenkte jeg.
Og hov. Havde Mette Abildgaard egentlig anmeldt indsamlingen, som man skal, for at den er lovlig?
Nå, men så taendte jeg for fjernsynet og så Frank Jensen med ansigtet i helt rette folder, og så vaeltede endnu flere spørgsmål frem:
Gad vide, om overborgmesteren også er ved at braekke sin Nutella-mad op, når han ser sig selv på TV2 fyre den ene gratis varmluft-kommentar af efter den anden?
Og hvor højt griner Frank Jensens saerlige rådgiver, når hovedundre stadens ellers forbløffende tavse overborgmester igen og igen har held med kun at udtale sig i sager, han personligt kan profilere sig på, uden i øvrigt at tage politisk ansvar?
mon
Er TV2’s nyhedsjournalister selv ved at braekke chokolade op, når de ser deres håbløst ukritiske og 100 procent ligegyldige indslag?
Har TV2 ingen redaktører med en smule kritisk sans for, hvilket gratis lort man skal broadcaste i Danmarks mest sete nyhedsudsendelse?
Og så gik jeg på Twitter og havde allermest lyst til at købe en enkeltbillet til Alis hjemland, da jeg så justitsminister Papes lige så håbløst indholdsløse tweet.
Undskyld mig! Men kan vores politikere overhovedet varetage et eneste af danskernes reelle problemer – eller bruger de dem blot som afsaet til at sole sig?
Er den kedelige sandhed, at en stor del af dem har udviklet sig til – reduceret sig til, om man vil – at vaere professionelle Facebook-brugere.
For nu er vi – bl.a. på baggrund af Ekstra Bladets afsløringer – tilbage ved de første spørgsmål.
Hvorfor fanden forsikring?
havde Ali ingen