I FRYGTENS DANMARK

SOM SANGER og sangskriver Johnny Madsen engang sagde til mig om frygt og bekymring i Danmark:

’I det her land kan et barn ikke smide en kat i en mikrobølgeovn, uden at vi dagen efter får en lov om, at alle mikrobølgeovne skal forsynes med haengelås.’ kan fremstille ham som borgernes beskytter, gå til spilde.

Hvilket er, nøjagtig ligesom da Socialdemokratiet i forrige uge svindlede med angiveligt stigende utryghedstal i Danmark i en kampagne, der skulle få Mette Frederiksen og kompagni til at se ud som redningen på et problem,

virkeligheden slet ikke er stigender i de, men aftagende.

DET VAERSTE, der kan overgå en dansk statsborger, er, at hun føler sig utryg.

Tryghed er selve det abonnement, man har tegnet som skatteborger her i velfaerdsstaten. Er der huller i leveringen heraf, forlanges samtlige institutioner sat ind for at genoprette den. Det nye er så åbenbart, jaevnfør

at danskerne er blevet Jyllands-Posten, så narkomaniske med tryghed, at alarmbranchen dårligt kan følge med. Milliarder af kroner vaelter ind.

DET HELT STORE problem i den massive udnyttelse af det gigantiske irrationale af utryghed over land og by har ingen imidlertid interesse i at påpege.

Dette problem er, at iveren efter øget sikkerhed producerer sin egen usikkerhed. Ligesom lang tid på net

kan give folk symptomer doktor.dk og indbildt syge.

Et barn smider en kat i en mikrobølgeovn, og der må haengelås på dem alle. For hvem garanterer, at det ikke sker med andre mikrobølgeovne?

HVER ENKELT isolerede ulykke eller tilfaelde gøres alment gaeldende med love og regler for alt og alle. Almindelig sund fornuft saettes ud af spil.

Frygt er en frygtelig effektiv forretning, og der er for tiden masser af driftige grosserer i branchen.