Ekstra Bladet

Hun bliver kraenket igen og igen

Hun kan ikke laengere få et normalt liv hverken i virkelighe­den eller på de sociale medier, siger bistandsad­vokat Miriam Michaelsen

- CAMILLA MARIE NIELSEN cama@eb.dk

I tre år har delingen af en sexvideo gang på gang traumatise­ret, chikaneret og ødelagt en 15-årig pige.

Det fortaeller bistandsad­vokat Miriam Michaelsen, som i går ved Retten i Lyngby fremsatte et krav om erstatning på 100.000 kroner til pigen, som optraeder på den sexvideo, der ifølge politiet er blevet delt af 1004 danske unge og børn på Facebook.

Retten i Lyngby førte i går en såkaldt prøvesag mod en 19-årig mand, som ifølge politiet er en af de unge, der har delt og vaeret i besiddelse af videoen.

– Hver eneste gang, videoen bliver delt, så medfører det en stor risiko for, at min klient bliver konfronter­et med den igen. På de sociale medier eller på gaden.

– Hun har fået så mange henvendels­er på Facebook fra folk, som hun ikke kender, at profilen er blevet lukket, forklarede bistandsad­vokaten, som også kunne berette om en episode på Strøget i København, hvor pigen blev stoppet af en dreng, hun ikke kendte, men som kunne kende hende fra videoen.

Navngivet

– Min klient kan ikke komme vaek fra den her sag. Hun gennemleve­r kraenkelse­rne igen og igen. Før den her sag var hun en almindelig 15årig pige. Nu er hun pigen fra filmen.

– Hun vil blive konfronter­et med det her resten af sit liv. Når en arbejdsgiv­er googler hende, hvis hun møder en ny kaereste, eller når hun får børn, forklarede Miriam Michaelsen i en gribende tale til retten om de enorme konsekvens­er, videoen har haft for den unge pige, som bliver navngivet på optagelser­ne.

– Resten af sit liv skal hun forholde sig til den her tikkende bombe, som hun ved eksplodere­r, når videoen bliver delt igen og igen.

– Det startede, da hun gik i 9. klasse. Igen da hun skiftede skole i 10. klasse, og igen da hun endnu en gang måtte skifte skole på grund af videoen, fortalte bistandsad­vokaten, som også afviste, at hendes klient kunne søge tilflugt i et andet land.

– Selv på den anden side af jorden er den her video blevet delt, lød det fra advokaten.

Retten i Lyngby afviste dog i går at tage stilling til erstatning­skravet med den begrundels­e, at sagen mod den 19-årige mand er en ud af 1000 sager om deling af den samme video. Derfor skal der først tages stilling til erstatning­ens omfang senere i forløbet.

Startede i 2015

Ifølge politiet startede delingen af videoen i forsommere­n 2015, kort efter at den var blevet optaget. Sexakten var frivillig, men de to unge på optagelser­ne havde ikke givet samtykke til, at videoen måtte deles.

Siden spredte delingen sig som en steppebran­d på de sociale medier blandt danske unge. Ifølge politiet er den med sikkerhed blevet sendt til omkring 5000 Facebookpr­ofiler. Af dem er 1004 blevet identifice­ret.

Bistandsad­vokaten til den 15-årige dreng, som også optraeder på videoen, kraevede 75.000 kroner til sin klient i erstatning.

Sagen har blandt andet betydet, at han også måtte skifte skole.

Det er første gang, at politiet i en koordinere­t indsats slår til mod deling af seksuelt materiale blandt børn og unge på sociale medier.

Før den her sag var hun en almindelig 15-årig pige. Nu er hun pigen fra filmen

 ?? FOTO: SHUTTERSTO­CK ?? Set af tusinder Videoen af to 15-årige danskere, der har sex, er blevet delt på flere tusind Facebook-profiler. Ikke bare i Danmark, men også i udlandet.
FOTO: SHUTTERSTO­CK Set af tusinder Videoen af to 15-årige danskere, der har sex, er blevet delt på flere tusind Facebook-profiler. Ikke bare i Danmark, men også i udlandet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark