HISTORISK KURSSKIFTE
vil ikke vaere ved det. METTE FREDERIKSEN
Men sandheden er, at det nye socialdemokratiske flygtningeoplaeg er et historisk kursskifte. Et opgør med 40 års politik. Et udspil, der i den grad forpligter S, hvis Mette sidder i Statsministeriet efter valget.
Og en dansk flygtningepolitik, som vil kraeve en helt anden samordning af udenrigspolitik, bistandspolitik og flygtningepolitik end under nogen tidligere regering.
tør S skelne mellem indvandring FOR FØRSTE GANG fra vestlige og ikke-vestlige lande. For første gang siger S, at vi selv skal styre indrejsetallene. At der saettes stop for spontane asylsøgere. At antallet af indrejste betyder noget.
S bevaeger sig både på kanten og over kanten i forhold til FN og internationale konventioner. Danske asyl-lejre i Afrika har partiet hidtil afvist med raedsel.
KURSEN, og medmindre Mette S HAR LAGT og hendes parti falder om inden eller efter et valg på grund af de radikale, er der lagt op til store stramninger, som kun kan gennemføres med DF og de andre blå partier.
Men når det er sagt, indeholder udspillet også mange løse formuleringer og manglende svar på centrale spørgsmål. Meget kan formentlig slet ikke gennemføres.
Tag bare disse 25 spørgsmål:
1
Der skal loft over, hvor mange ikkevestlige udlaendinge der må komme til Danmark. Hvordan skal det stop administreres i den virkelige verden? Hvad gør man med de asylsøgere fra Pakistan, der kommer til Kruså fra Tyskland, men som ikke har søgt asyl i Tyskland og derfor ikke er registreret? Skal de straks sendes til en lejr i Afrika? Og derfra et helt tredje sted?
2
Ingen boligområder, skoler eller uddannelsesinstitutioner må efter ti år have mere end 30 pct. ikke-vestlige indvandrere. Hvordan skal det administreres? Med tvangsforflyttelser?
3
Slut med spontane asylsøgere i Danmark? Ikke lige efter FN’s flygtningekonvention og den europaeiske menneskerettighedsdomstol.
4
Der skal etableres et dansk modtagecenter i Afrika? Hvor? I går havde S ikke et eneste bud på, hvor Danmark kan etablere et sådant center, ud over at landet skal vaere demokratisk. Dem er der tre-fire af i Afrika. Og indtil nu har alle forsøg på at etablere danske lejre for eksempel på Balkan vaeret helt forgaeves. Ingen lande vil have dem.
5
Hvem skal afgøre, om asylsøgere skal have opholdstilladelse? Et hold med danske dommere og repraesentanter for flygtningeorganisationer og danske myndigheder? En hel dansk flygtningeadministration i Afrika?
6
Hvem står for transporterne fra Danmark til Afrika med asylsøgere? På hvis ansvar foregår det?
7
Hvordan skal det danske center i Afrika beskyttes? Med politi? Dansk militaer? 8
UNHCR skal klare en milliard flygtninge. Står de klar til at modtage afviste asylsøgere fra et dansk center? Naeppe.
9
Hvem har ansvaret for at sende afviste asylsøgere tilbage til Somalia, Saudi-Arabien, Syrien, Pakistan, Marokko eller Ukraine?
Folketinget skal vedtage et loft over antallet af ikke-vestlige udlaendinge i Danmark. Hvor mange mener S, vi skal tage imod? I går mente Mette, at det måtte forhandles med borgmestrene. Det går ikke.
Der skal gennemføres en ’hjemsendelsesreform’, så afviste asylsøgere sendes hurtigt hjem. Er det ikke, hvad skiftende regeringer stort set uden held har forsøgt i 30 år? Hvorfor skulle det lykkes nu, bare fordi man kalder det en ’reform’? S har ingen ’operative’ forslag på det punkt.
Danmark skal betale FN (’mere end daekke udgifterne’) til de afviste asylsøgere fra det danske center. Skal vi betale til dem i nogle dage, uger, måneder eller år?
S skriver, at folk, der får afslag på asyl, skal ud. ’Man sendes derfor hjem til det land, man kommer fra’, står der. Hvem står for udsendelsen med hvilke transportmidler? Det kan jo dreje sig om et hundred- eller tusindtal?
S er bekymrede over, at mindre end én ud af 25 afviste asylsøgere frivilligt rejser hjem. Samt at 20.000 indvandrere lever illegalt i Danmark. Men hvor er midlerne og ressourcerne til at stramme op? Det samme har skiftende regeringer sagt i årtier.
Den danske model er under pres. S vil ’konstruktivt indgå i politiske drøftelser om, hvorvidt brugen af optje- ningsprincipper skal udvides’. Kom lige med nogle konkrete eksempler.
Afrika skal have en ’Marshallplan’. S skriver om ’et historisk løft’ med milliarder til investeringer og andet. Marshall-planen var USA’s hjaelp efter krigen til økonomisk vaekst i demokratiske lande i Europa. Det meste af Afrika er korrupte diktaturstater eller i borgerkrig. Hvordan kan man sammenligne Afrika med Marshall-planens Europa?
Flere skal bidrage til samfundet. Derfor en pligt til at bidrage for indvandrere på kontanthjaelp og integrationsydelse svarende til 37 timer om ugen. Har kommunerne overhovedet relevante projekter? Og hvor er straffen for kommuner, der bare fortsaetter med at udbetale kontanthjaelp på 15. år til indvandrere?
Hvad vil S egentlig med kontanthjaelpsloftet? Jo, man nedsaetter en såkaldt ’Ydelseskommission’. Med andre ord: Endnu en syltekrukke til efter naeste valg, ikke?
Det skal vaere muligt at frakende personer deres danske statsborgerskab, hvis de for eksempel begår personfarlig eller narkorelateret kriminalitet? Lyder godt, men er det overhovedet lovligt? Og kan de pågaeldende sendes tilbage til ’usikre’ lande, hvis de har flygtningestatus?
’Danske domstole SKAL udvise flere kriminelle udlaendinge til afsoning i hjemlandet’, skriver S. Men domstolene kan vel ikke tvinges, hvis de mener det strider mod menneskerettighederne? Skal dommerne i fodlaenker?
Familiesammenføring til udsatte boligområder skal standses, lyder det. Er det overhovedet lovligt?
Der skal oprettes en specialenhed i politiet ’med saerlige kompetencer inden for hjemsendelse’. Hvad kan de, som politiet ikke kan i dag?
Retten til familiesammenføring skal i højere grad vaere betinget af, at man tager arbejde og laerer dansk? Og hvad siger FN’s konventioner så til det? Er familiesammenføring ikke et retskrav?
Foraeldre, som sender deres børn på ’genopdragelsesrejser’, skal straffes for eksempel ved inddragelse af opholdstilladelser. Har det ikke vaeret forsøgt i årtier uden effekt?
Danmark skal i regi af Europarådet ’udfordre’ den fortolkning, der kommer fra menneskerettighedsdomstolen’... Indtil videre har Lars Løkke frontalt løbet hovedet mod en mur i Europa. Både nordiske og EU-lande har givet hans forslag fingeren. Hvad kan Mette F., som han ikke kan?
S har leveret et historisk oplaeg. Nu venter vi bare på, hvor meget der kan gennemføres i den virkelige verden.
For første gang tør S skelne mellem indvandring fra vestlige og ikke-vestlige lande