Ekstra Bladet

Det må vaere fake news

- J. Hartmann Gl. Holmegårds­vej 7 Hillerød

Hvem i alverden har indstillet USA’s praesident, Donald Trump, til Nobels fredspris? Hvad i alverden har den mand gjort for freden?

Efter min ringe mening har han i den grad skabt splittelse, ikke bare i USA, hvor hele bibelbaelt­et ser ham som sendt fra selve Gud, men også i resten af verden, der ikke ved, hvilket ben de skal stå på over for en mand af hans kaliber.

Hvad og hvem er det, der indstiller ham som kandidat til fredsprise­n? Manden har kun siddet på posten i et år, og ud fra det turbulente år kan man overhovede­t ikke afgøre, om han er til krig eller fred. Alene hans utallige fyringer af de folk, han selv har udpeget, tyder ikke på den sunde fornuft. Det gør heller ikke hans utrolige retorik over for en anden barnlig mand, Nordkoreas leder Kim Jong-un. De to tilsammen udgør en hel børnehave i tre-års-alderen, mens vi andre må forsøge at skelne mellem fakta og fake news.

Jeg ser Trump som en mentalt uegnet person, som har en brist et eller andet sted mellem hjernen og det, der kommer ud af munden på ham. Fra dag et, hvor han overrasken­de blev praesident, er jeg blevet syg af at høre på ham og får kvalme af at se på ham. Trump kan ikke måles på noget efter kun et år, og han skal ikke have en fredspris, før vi ved, om han sidder perioden ud, og hvad han vil gøre for freden i Mellemøste­n og resten af verden. Indtil videre er han ikke garant for noget, så laenge hans slagord er America First.

 ?? FOTO: WIN MCNAMEE/RITZAU SCANPIX ?? Hvordan har Trump gjort sig fortjent til at blive indstillet til Nobels fredspris?
FOTO: WIN MCNAMEE/RITZAU SCANPIX Hvordan har Trump gjort sig fortjent til at blive indstillet til Nobels fredspris?

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark