Sygeplejersker føler sig truet

HPV-bivirkninger kaldes social epidemi EKSPERT: Piger, der har anmeldt bivirkninger efter HPV-vaccinationen, har haft symptomer, som altid har eksisteret, men som man ikke har kunnet forklare

Tre år efter det landsdaekkende vaccine-stop bliver unge piger igen vaccineret mod livmoderhalskraeft. Ligeledes er pigernes voldsomme symptomer pludselig forsvundet.

Det fortaeller overlaege på H.C Andersens Børnehospital Niels Fisker, som tager imod henvisninger på HPVbivirkninger fra piger under 18 år.

I 2015 fik HPV-centeret på OUH 330 henvendelser fra piger med bivirkninger. I 2017 fik Niels Fisker blot fem.

– Fire af dem kunne jeg afvise med det samme, den femte fik en tid, men valgte selv at aflyse. Så jeg har ikke tilset nogen i 2017 med mulige bivirkninger fra vaccinen, siger overlaegen.

Ikke vaccinens skyld

Den nye tendens skyldes ifølge overlaegen, at vaccinen aldrig har vaeret skyld i pigernes symptomer.

– De symptomer, pigerne oplevede, er symptomer, vi altid har kendt til, men som vi aldrig har kunnet give en årsag på. Der har aldrig vaeret en sammenhaeng mellem symptomerne og vaccinen.

– Blandt andet oplever mange andre piger de samme slags symptomer som de vaccinerede piger, selvom de ikke selv har fået vaccinen, siger Niels Fisker.

Uforklarlige symptomer

Hvorfor så mange i 2015 gav HPV-vaccinen skylden for deres pludselige hovedpiner, traethed og hukommelsestab, skyldes ifølge overlaegen, at det er tilstande, laegerne ikke har kunnet finde en årsag på.

– Folk har altid brug for at finde årsager for at forstå deres tilstande. De lidelser, pigerne har haft, er populaert sagt funktionelle lidelser, som er praeget af forskellige symptomer. Symptomer ne er rigtige, men ikke i alle tilfaelde er der fundet et svar på lidelserne, og derfor kodede mange piger pludselig lidelserne sammen med vaccinen.

Ingen sammenhaeng

Problemer var bare, at der ikke var noget mønster mellem symptomerne og vaccinen, og der var ingen sammenhaeng mellem, hvornår vaccinen var givet, og symptomerne opstod.

– Men nogle gange kan folk kode ting sammen på en bestemt måde for at få et bestemt svar, selvom det ikke stemmer overens med virkeligheden, siger Niels Fisker.

Medierne medvirkede

Den forklaring giver professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Frede Olsen overlaegen ret i.

Han kalder de mange symptom-anmeldelser i 2015 for en social epidemi, som medierne var med til at fyre op under.

– Man skal se hjernen som en ventil. Føler folk symptomer på noget, bliver de registreret i hjernen, inden signalerne bliver sendt ud til bevidstheden. Her kan bekymringer og angst skrue op for, hvor voldsomme og hvor laenge symptomerne føles, fortaeller han.

Meninger kan smitte

Han giver et eksempel:

– Bliver du sparket over benet af din søn under leg, ved du, at det ikke er alvorligt, og symptomerne forsvinder derfor hurtigt. Men tror du, at smerten skyldes en alvorlig sygdom, kan symptomerne fortsaette meget laenge, selvom det i virkeligheden bare var et spark over benet.

– Vi ved også, at meninger og holdninger kan smitte og give angst, som gør, at folk rent fysisk vil opleve deres symptomer vaerre. Det er ikke indbildning, de har det fysisk dårligt. Men vi ser også, at når angsten og bekymringerne forsvinder, så forsvinder symptomerne også, siger Frede Olsen.

Han forklarer grunden til de faerre HPV-symtomer i dag med, at der er faerre bekymringer og mindre medieomtale. Sygeplejersker og andre ansatte på Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Sønderjylland oplever trusler i hverdagen. Det har fået mange til at fjerne efternavnet fra deres navneskilte. – Vi har medarbejdere, som har følt sig truet og har vaeret bekymrede for, om de kunne blive opsøgt af de pågaeldende patienter og pårørende, siger hr-chef Thorkild Christiansen fra Sygehus Sønderjylland til DR Syd.

De symptomer, pigerne oplevede, er symptomer, vi altid har kendt til, men som vi aldrig har kunnet give en årsag på