DBU: VM INGEN GULDKALV
Dansk Boldspil-Union (DBU) kunne i går praesentere et overskud for 2017 på 1,9 millioner kroner, men kunne samtidig også fortaelle, at man budgetterer med et underskud på ti millioner kroner i 2018.
Det sker på trods af, at DBU med herrelandsholdets VM-deltagelse er sikret cirka 60 millioner kroner alene ifølge FIFA’s satser for startpenge. Beløbet kan vokse afhaengigt af landsholdets praestationer ved VM.
At unionen alligevel budgetterer med underskud, skyldes en konservativ tilgang, siger DBU-direktør Claus Bretton-Meyer.
– Vi har vaeret meget konservative i 2018 i forhold til mulige indtaegter. Der følger også mange flere omkostninger med de indtaegter, vi står til at få.
– Vi budgetterer ikke med, at VM giver et vaesentligt overskud. Det er fuldstaendig korrekt, at der er startbetaling, men det er rene bruttopriser. Der skal afsaettes meget store bonusser til spillerne, og der er en raekke følgeomkostninger i forbindelse med at deltage ved et VM.
– Derfor er det mulige overskud, der kan vaere, ikke så stort.
– Derfor har vi valgt ikke at budgettere med det, selv om der er en mulighed for, at underskuddet for 2018 ikke vil vaere så stort, som vi har budgetteret med, siger han.
Konflikten kostede
Derfor forventer DBU et overskud på fem millioner kroner i 2019.
I årsresultatet for 2017 fremgår det, at fodboldkonflikten mellem DBU og spillerne på kvindelandsholdet og herrernes U21-landshold gav et underskud på 2,8 millioner kroner.
Af det beløb siger Claus Bretton-Meyer, at 2,2 millioner kroner af underskuddet på den post relaterer sig til juridiske poster.
Generelt er han tilfreds med årsregnskabet for 2017, som blev hjulpet på vej af positive sportslige resultater for såvel herre- som kvindelandsholdet.
– DBU skal ikke nødvendigvis tjene mange penge, men vi skal tjene penge, så vi kan geninvestere dem i udviklingen af dansk fodbold. – Derfor skal man også notere sig, at vi før overskuddet på 1,9 millioner kroner også har afsat 4,75 millioner kroner til vores udviklingspulje.
– Så i sig selv er der tale om et ret positivt resultat, siger han.