Ekstra Bladet

DER RØG TRE TAENDER

ATLÉTICO MADRID-SPILLEREN DIEGO GODÍN er efter sit voldsomme uheld ude i mindst tre uger og går glip af begge Europa League-opgør mod FCK

- GISLE THORSEN gisle@eb.dk

Atlético Madrid må undvaere sit normale midterfors­var i Europa League-kampene mod FC København.

Både kaptajn Diego Godín og hans makker Stefan Savic måtte udgå, da den spanske hovedstads­klub søndag aften hjemme på Wanda Metropolit­ano slog Valencia 1-0, og de første meldinger går på, at Diego Simeone må undvaere de to staerke midterfors­varere i tre uger.

Dermed misser de både opgøret i København 15. februar og returkampe­n i Madrid ugen efter.

Vaerst gik det ud over uruguayans­ke Godín, der stødte sammen med Valencia-målmand Neto i begyndelse­n af 2. halvleg.

Skal opereres

Det gik hårdt ud over mundtøjet. Stjernefor­svareren fik tre taender slået ud, og på hospitalet blev det konstatere­t, at Godín også havde pådraget sig et brud på det øvre kaebeben.

Han bliver en af de kommende dage opereret og risikerer at skulle igennem mere end en operation. Er det tilfaeldet, bliver pausen laengere end de tre uger.

Før Godíns grimme uheld havde Savic forladt banen med en skade. Den montenegri­nske stopper har pådraget sig en skade i venstre lår og forventes ude de kommende tre uger.

Godín og Savic går dermed begge efter alt at dømme glip af ligakampen­e mod Málaga, Athletic og Sevilla samt de to Europa League 1/16-finaler mod FC København.

Atlético Madrid håber at have dem tilbage i starten af marts til topopgøret mod FC Barcelona, og imens må José Giménez og Lucas Hernández vikariere i det centrale forsvar.

Uhyggelig staerk defensiv

Selv om tabet af isaer Godín er markant, råder Atlético Madrid stadig over en uhyggelig staerk defensiv.

I denne saeson har Simeones mandskab blot lukket ni mål ind i 22 ligakampe og holdt målet rent 14 gange.

Traener Diego Simeone var efter sejren over Valencia alt andet end tilfreds med kampens dommer. Neto slap ustraffet fra at banke Godín ned, og den iltre argentinsk­e traener sagde, at en af hans spillere skulle slås ihjel, før Atlético fik et straffespa­rk ...

Man forstår hans frustratio­n, når man ser situatione­n med Godín og statistikk­en for denne saeson.

De bolsjestri­bede har fortsat ikke fået tilkendt et straffespa­rk i La Liga og har ikke på noget tidspunkt spillet 11 mod 10.

Intet straffespa­rk

Det er første gang i 41 år, at et hold i La Liga 22 runder inde i saesonen hverken er blevet tilkendt et straffespa­rk eller har spillet i overtal på et tidspunkt.

Atlético Madrid indtager andenplads­en i Spanien – ni point efter suveraene Barcelona.

 ?? FOTO: GABRIEL BOUYS/RITZAU SCANPIX ?? Stjernefor­svareren Diego Godín fik tre taender slået ud, og på hospitalet blev det konstatere­t, at han også havde pådraget sig et brud på det øvre kaebeben.
FOTO: GABRIEL BOUYS/RITZAU SCANPIX Stjernefor­svareren Diego Godín fik tre taender slået ud, og på hospitalet blev det konstatere­t, at han også havde pådraget sig et brud på det øvre kaebeben.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark