HEIDIS MORDER ER ASIAT
SÅDAN BLEV DET AFSLØRET: Politiet har fået vigtige oplysninger ved hjaelp af en ny retsgenetisk teknik
Politiet har fået nyt håb om at opklare det bestialske mord på den 41-årige Heidi Abildskov, der blev stukket ihjel af en indbrudstyv i familiens villa på Frederiksdalsvej 174 i Virum for godt fem år siden.
En ny retsgenetisk teknik, der hedder geno-geografisk dna-analyse, afslører, at den ukendte morder formentlig er af asiatisk afstamning.
Samtidig afslører retskemiske undersøgelser, at morderen var påvirket af tre narkotiske stoffer, og at han derfor sandsynligvis faerdedes i narko-miljøet.
De nye oplysninger betyder, at politiet kan målrette efterforskningen og nu appellerer til vidner, der kan huske en stofmisbruger af asiatisk afstamning.
Skar sin hånd
Under det voldsomme drab skar han skar sin ene hånd indvendigt, formentlig den højre, og blødte kraftigt.
Måske er han blevet behandlet for skaden hos en laege eller skadestue, og måske gik han i tiden efter drabet med bandage eller plaster på hånden.
Politiet har hele tiden haft faeldende beviser mod den ukendte morder i form af en komplet dna-profil, fingeraftryk og håndaftryk, men han er ukendt i både danske og udenlandske dna- og fingeraftryksregistre.
Derfor er han ikke identificeret.
For cirka tre måneder siden begyndte Retsgenetisk Afdeling at bruge den nye geno-geografiske dna-analyse, som er et nyt vaerktøj i politiets efterforskning.
Analysen kan pege på en gerningsmands etniske oprindelse, for eksempel Europa, Grønland eller i mord-sagen fra Virum: Asien.
Nyt vaerktøj for politiet
– Det nye er, at vi kan tage en dna-profil fra en person, som vi ikke kender, og så kan vi udtale os med en eller anden grad af sandsynlighed om, hvilken population personen stammer fra, siger retsgenetiker Frederik Torp Petersen til Ekstra Bladet.
Dna-profilen sammenlignes med pålidelige reference-prøver fra de forskellige populationer, og Retsgenetisk Afdeling kan så beregne en sandsynlighed for personens oprindelse.
I geno-geografiske analyser bruger retsgenetikerne højst sandsynligheden 1:10.000, der svarer til, hvad der bruges i faderskabssager.
Det er vaesentligt mindre end sandsynligheden 1:1.000.000, som bruges til sikker identifikation af personer ved hjaelp af dna-profiler.
Eksperimentel
– Vi udtaler os kun om, hvor mange gange bedre det passer, hvis en person stammer fra en bestemt population, end hvis personen stammer fra en anden population, forklarer Frederik Torp Petersen.
Retsgenetisk Afdeling betragter endnu metoden som eksperimentel, fordi eksperterne skal samle erfaring. Heidi-sagen er en af de første sager, som retsgenetikerne har arbejdet på med den nye metode.
– Men det er et redskab for politiets efterforskning, som politiet kan rekvirere hos os, siger Frederik Torp Petersen.