SKRIVEBORDS-MORDER SENDTE MILLIONER I DØDEN
Hvis vi ud af de 10,3 millioner jøder havde draebt 10,3 millioner, ville jeg sige: Godt. Vi har udryddet en fjende Adolf Eichmann var den effektive embedsmand bag holocaust. Først 15 årefter Anden Verdenskrigs afslutning blev top-nazisten indhentet af ret
Den undseelige mand i den sorte uniform var utraettelig. Han underskrev dokumenter, drejede telefonnumre, lavede togplaner.
Adolf Eichmann levede i starten af 1940’erne til fulde op til den opgave, han var blevet tildelt – nemlig at vaere den praktiske kontornusser bag verdenshistoriens største industrielle massemord.
Fra sit kontor i en tidligere jødisk institutionsbygning på den fornemme Kurfürstenstrasse i Berlin udarbejdede og godkendte han planer for plyndringer og besluttede, hvor hundredtusindvis af jøder skulle ende deres liv.
Nazifunktionaeren voksede op i Østrig i et paent middelklassehjem.
Efter et halvhjertet forsøg på at få en teknisk uddannelse flyttede han som 26-årig til Tyskland i 1932 og meldte sig ind i det nazistiske elitekorps SS.
I 1935 blev han ansat i en afdeling, der skulle finde en løsning på ’det jødiske spørgsmål’.
Han greb opgaven med iver og laerte sig endog de jødiske sprog jiddisch og hebraisk.
Tre år senere blev han sendt Wien, efter at Østrig var blevet en del af det stortyske rige.
Han skulle tvinge jøder til at emigrere. Hans hovedkvarter blev en velsmurt maskine, hvor jøderne afleverede deres ansøgning ved indgangen og derefter måtte igennem forskellige kontorer, hvor de fraskrev sig rettigheder og formuer, inden de til slut fik deres pas udleveret.
Ifølge historienet.dk blev 150.000 af Østrigs 200.000 jøder tvunget til at udvandre, inden Eichmann i oktober 1939 blev forfremmet til leder af sikkerhedspolitiet RSHA’s afdeling for jødiske anliggender i den beslaglagte bygning på Kurfürstenstrasse.
Mordernes topmøde
Den’frivillige’ emigration gik ikke laengere staerkt nok – og Eichmann ridsede en plan op for deportation af Tysklands jøder til Østeuropa og Rusland, samtidig med at han fortsatte sin udplyndring af jøder, der ville forlade Tyskland.
Eichmann var ganske vist kun afdelingsleder, men hans fagområde og ekspertise gjorde, at han var en selvskreven gaest på Wannseekonferencen 20. januar 1942, hvor en raekke nazistiske topembedsmaend mødtes og aftalte drabet på Europas jøder.
Herefter fik Eichmann for alvor travlt. Alle flaskehalsproblemer i form af manglende kapacitet i kz-lejre og udryddelseslejre og kontrol med de mange jernbanetransporter af jøder fra hele Europa skulle løses. Og det gjorde Eichmann til fulde.
I 1944 rejste skrivebordsmorderen endog til Ungarns hovedstad, Budapest, for personligt at sikre, at mere end 400.000 af landets jøder blev sendt i døden.
Da krigen sluttede, tog Adolf Eichmann et falsk navn, og det hjalp ham, da han blev arresteret af de amerikanske tropper.
Der blev ikke passet videre godt på ham i interneringslejren. Han flygtede, og efter nogle år i skjul i Østrig stak han i 1950 til Argentina.
I 1952 kom hans kone og børn også til landet. Selv om Eichmann fik hjaelp af den store tyske koloni i Argentina, var han bitter.
Ifølge Der Spiegel følte han sig forrådt af de nazister, der havde sladret om ham under krigsforbryder-processerne i Nürnberg. Samtidig var han ikke i stand til at forsørge sin familie. Han havde brug for aeresoprejsning, følte han. Og selv om han levede under falsk navn, lod han sig interviewe af en gruppe nazister, der ønskede at afvise holocaust som fjendtlig propaganda. Ifølge Chronicle.com blev de skuffede.
– Hvis vi ud af de 10,3 millioner jøder havde draebt 10,3 millioner, ville jeg sige: ’Godt. Vi har udryddet en fjende’, sagde Eichmann til gruppen.