Ingen hjaelp fra praesidenten
Lake Placid, 1980 Det må I selv ligge og rode med.
Meldingen fra Jimmy Carter, USA’s davaerende praesident, var ikke til at tage fejl af. Vaertsbyen Lake Placid, der havde søgt om – og fået – vaertskabet for vinter-OL i 1980, var i alvorlige økonomiske problemer.
Byen, der dengang husede i omegnen af 2000 mennesker, var blevet advaret om de økonomiske konsekvenser, blandt andet af staten New York, men søgte alligevel.
Røde ører
Kongressen bevilgede 49 millioner dollars til projektet. Udgifterne passerede i raskt trav 100 millioner dollars – og endte på 132 millioner dollars.
Udgifterne til anlaeggelsen af de forskellige baner løb amok. 15,5 millioner til en udvidelse af løjperne, den olympiske arena kostede 14,9 millioner, og andre faciliteter som eksempelvis bobslaede-banen og skihop-bakkerne løb samlet set op i 16 millioner.
Og da ørerne var mest røde hos arrangørerne, stod praesident Carter med korslagte arme og sagde nej.
Heldigvis for indbyggerne i Lake Placid trådte New York til.
Staten, som landsbyen er en del af, kunne ikke på samme måde ignorere skandalen og lagde checkhaeftet på bordet.
Kravet var, at Lake Placid opgav rettighederne til arenaerne. Det er indbyggerne sandsynligvis fortsat godt tilfredse med.