Graesk tragedie

Athen, 2004

– Det føltes godt, mens det stod på, fordi vi fik vist hele verden vores land. Men til hvilken pris? Og nu er vi bankerot, og alting bliver vaerre og vaerre dag for dag. Det er svaert ikke at taenke, at det ikke var det vaerd.

Den graeske gymnast Christos Libanovnos’ ramte hovedet på sømmet med sin udtalelse til Time i 2012.

Graekerne skulle aldrig have afholdt OL.

Få år efter legene ramte den finansielle krise hårdt i Graekenland, hvor det gjorde saerdeles ondt at se tilbage på et OL, der havde overskredet budgettet med 97 procent. I alt kostede legene naesten 15 milliarder dollars.

Vaerterne var meget laenge om at komme i gang med byggerierne. Først da IOC truede Athen med at finde en anden vaertsby, kom der gang i tingene. Og man kan forestille sig, at entreprenører og håndvaerkere naeppe er blevet billigere i takt med, at deadline rykkede taettere på.

En ny lufthavn, et nyt metro-system, sporvogne, arenaer og stadions. Tankerne og drømmene var store – og de blev realiseret. Men det kostede.

Derudover kraevede isaer amerikanerne voldsomt meget mere sikkerhed af frygt for terrorisme som følge af terrorangrebene i september 2001. Det alene menes at have kostet graekerne en milliard dollars.