JEG HAR MØDT EN BURKA
Via samarbejdet med den amerikanske aflytningstjeneste NSA har Slyngelstuen fået kopi af den dagbog, som de radikales leder, Morten Østergaard, for tiden skriver fra ghettoerne.
Kaere dagbog
Pyha, det kraever råstyrke at begive sig vaek fra dukketeatret på Christiansborg og ud i ghetto-områderne og studere integration.
Men allerede nu efter blot tre dage i Vollsmose kan jeg med sikkerhed konstatere, at de radikales integrationspolitik er den rigtige.
Vi mener jo, at vi fordomsfrit skal møde ’de fremmede’. Og det giver straks gode resultater.
Alle, jeg har opsøgt, har talt venligt til mig og smilet til mediernes kameraer.
Specielt var jeg fornøjet over endelig at møde en kvinde iført en vaskeaegte burka. Det var sort ... jeg mener stort.
Der er jo ikke så mange, der går i burka, og jeg har aldrig før vaeret taet på sådan en. Så jeg fik virkelig beriget min viden om andre kulturer.
Der opstod dog en misforståelse. Jeg ville omfavne burka-kvinden for at demonstrere, at jeg ikke har fordomme over for muslimer.
Men så kom hendes mand stormende og råbte en hel masse Allah og Haram.
Jeg fik ham dog overtalt til at besøge min lejlighed og ryge på den vandpibe, jeg har købt.
Jeg er fuld af beundring for Vollsmoses indbyggere. Samtidig med at de skal udstå chikanen og mistaenkeliggørelsen fra regeringens, Dansk Folkepartis og Socialdemokratiets side, lever de med utrolig mange afsavn.
Intet sted – jeg gentager – intet sted i Vollsmose har det vaeret muligt at opdrive en speltbolle, Perrier-vand eller cafe latte. Det er virkelig til at blive deprimeret over.
Det lokale supermarked har kun frøsnappere, Nes-tea med ferskensmag og tyrkisk kaffe, og sådan noget kan min mave ikke tåle.
Jeg taenker, at det også er med til at gøre Vollsmoses indbyggere syge, og så tror da pokker, at mange af dem ikke kan arbejde.
Nå, videre mod nye integrations-sejre!