OL I DOBBELTMORAL
bedste vintersportsatleter NOGLE AF VERDENS oplevede et højdepunkt i karrieren i fredags, da de olympiske vinterlege blev skudt i gang i Pyeongchang i Sydkorea. For andre blev åbningsceremonien et antiklimaks uden sidestykke, idet de nok var kvalificerede til at deltage og endog var frikendt for doping ved sportens højeste retsinstans, men bare ikke var inviteret.
45 russiske atleter er holdt ude af legene med den begrundelse, at den internationale olympiske komité, IOC, ikke rigtigt føler, at den kan stole på, at atleterne er rene.
Samtidig i en anden del af verden, nemlig i Spanien, stiller en atlet, der er fundet positiv i en dopingkontrol, på onsdag til start i et cykelløb, uden at nogen agter at forhindre ham i det.
Chris Froome, som med sine fire sejre i Tour de France er et større navn end enhver atlet ved OL, overskred den tilladte dosis for astmapraeparatet Salbutamol med 100 procent, da han var på vej mod sejren i Vuelta a España i september.
Alligevel kører han cykelløb, som det passer ham.
Lad os lige tage den igen: Frikendte russere er ikke velkomne, mens en brite med
Det er smagsdommeri af vaerste skuffe, når dopingfrikendte, russiske atleter udelukkes fra OL, mens Tour-vinder Chris Froome får lov at køre trods en positiv prøve
en positiv prøve får rygnummer på, når det passer ham.
udtryk for, hvor fuldstaendigt vilkårligt DET ER ET det internationale antidopingsystem er. Den ene absurditet efter den anden gør kampen mod doping dybt utrovaerdig og øger mistilliden til dem, der haevder sig sat i verden for at skabe lige vilkår for alle idraetsudøvere.
Farcen i Sydkorea sikrer ikke lige vilkår for alle idraetsudøvere. 45 af dem er udelukket, fordi nogen i IOC mener at vide, at de sgu nok er dopede, selv om det ikke lige er til at dokumentere. Det er ikke lige vilkår. Og Chris Froomes konkurrenter har heller ikke grund til at mene, at de konkurrerer på lige vilkår, når han kører trods en positiv prøve.
Det bliver ikke et renere OL, fordi 45 russere ikke får lov at stille op. Det er symbolpolitik at ramme Rusland på den måde, og det var det også ved sommer-OL i Rio, da alle i den vestlige verden ønskede russerne udelukket. Ingen turde dog traeffe beslutningen, og det hele endte så med den bizarre løsning, at de krigsinvalide, de svagtseende og kørestolsbrugerne blev udelukket fra de paralympiske lege.
Ingen skulle nyde noget af at tirre den russiske bjørn ved at straffe eliten, men de handicappede fik kniven. Hvilket mod!
Thomas Bach har udtalt, at IOC-PRAESIDENT udelukkelsen af russerne ved OL i Sydkorea saetter verden i stand til at skue ind i en renere fremtid for sport. Det er der intet, der taler for. Udelukkelsen af de russiske atleter og opgøret med den russiske statsdoping giver ingen garanti for, at dette OL og de kommende er rene.
Hvorfor stole på alle de øvrige atleter? Hvorfor er canadierne, schweizerne og australierne vaerdige til at deltage i OL? Hvorfor er de haevet over mistanke? Fordi antidopingsystemet i udpraeget grad er et angelsaksisk foretagende? Det er en tanke, der er svaer at slippe.
Når man ikke laengere følger regler, men lader fordomme og formodninger diktere, hvem der må deltage i et OL, så mister systemet trovaerdighed.
Det bliver et uigennemsigtigt system, som åbner for smagsdommeri, og man risikerer, at atleters deltagelse i store sportsbegivenheder bliver afgjort af irrelevante spørgsmål: Kan vi lide dem eller ej? Kommer de fra det rigtige land?
de store sportsbegivenheders OG DET FORRINGER vaerdi. Hvad er en OL-medalje vaerd, hvis nogle af verdens bedste atleter ikke må vaere med, fordi nogen i systemet har på fornemmelsen, at de kunne finde på at snyde?
Følg reglerne! Der er ingen anden vej. Kan man dokumentere, at en atlet har overtrådt reglementet, så er udelukkelse en rimelig sanktion.
Men en eller anden tilfaeldig smagsdommers mavefornemmelse skal ikke afgøre en atlets fremtid.