Jeg var en rod

rank voksede op som lidt af en rod i Kalundborg, og han kunne med egne ord ’lige så godt vaere røget på den anden side af plankevaerket’.

Da han var 14 år gammel, døde hans mor af kraeft, og hans far fik så travlt med at holde familien oppe økonomisk, at han måtte arbejde som chauffør naesten hele tiden. Der var ikke tid til at holde øje med Frank.

Men Frank havde en skolekaereste, hvis far skubbede på og rådede ham til at komme i militaeret. Allerede som 16-årig blev Frank konstabelelev, og han fortsatte i militaeret de naeste ti år.

Jeg kan kun bekraefte, at jeg har haft et afsindigt spaendende liv

vaeret udsendt til Cypern som FN-soldat uddannede han sig videre, fik en boglig eksamen og fandt ud af, at han faktisk godt kunne noget. Og da han blev optaget i politiets elitekorps AKS, gik hans største drøm i opfyldelse.

– Det var meget svaert at komme ind. Vi var 147 håbefulde politifolk, der var blevet anbefalet af vores chefer til at prøve, om vi kunne komme ind. Vi blev derefter alle testet i et helt år med svaere fysiske og psykiske prøver.

– Kun syv af os bestod, siger han med en stolthed og lidenskab, der er også er smittet af på hans fire børn.

– Ja, mine børn har også altid fået lov til at vaere med til idraetsstaevnerne, og de er blevet glade for fysisk store udfordringer. En af mine sønner er lige nu på landsholdet i atletik, siger han.

– Du ved, hvad prisen er. Hvad vil du sige til din søn, der kommer og fortaeller dig, at han gerne vil vaere en del af politiets aktionsstyrke eller arbejde som livvagt?

– At det er en god idé. Jeg kan kun bekraefte, at jeg har haft et afsindigt spaendende liv.

– Men det kostede dig dyrt. Det var lige ved at koste dig livet. Hvilket råd vil du give ham?

– Gi’ den gas. Men husk at snakke med nogen, hvis du begynder at vakle, for der er hjaelp at få.

– Og frem for alt; husk familien! Den glemte jeg.