Lykkeligste otium

Måske ser du en lykkelig familie og din kaerestes hede kys, der bare ingen ende tager.

Måske en palme på en strand i et land, hvor de kender til begrebet solskin.

Måske står der et glas vin på bordet. En tør Amarone. Eller en Bourgogne. Måske en vidunderlig Chablis.

Det er for sindssygt til at vaere sandt. Hver gang, du har drukket et glas, er det fyldt, inden du når at raekke ud efter det igen.

Du er kommet i himlen, mens du endnu har din gang på jorden.

MIN KUNDE KOMMER

som sendt fra himlen klokken to om natten.

Og jeg arbejder smådeprimeret med årets laengste vagter for at slaebe en halvdårlig månedsløn hjem.

Sådan er det hvert år i nogle uger efter jul – og derfor kan en sen tur fra Københavns Nordvestkvarter til Hvidovre på Vestegnen faktisk få den kulsorte januar-nat til føles som at få hyre på et krydstogtsskib i Caribien.

En nydelig herre sidst i 60’erne. Høj, kraftigt bygget og med det flotteste hvide hår på hele issen. Han er pensioneret tjenestemand fra politiet og naermest lykkelig. Han er sober trods den årlige julefrokost i badminton-gruppen, der blev udsat i år på grund af travlhed. Lige nu bare en svag duft af alkohol – og tasken med de uundvaerlige ketsjere.

Først skal kroppen holdes kørende – og så er der tid til hygge.

DANMARKS LYKKELIGSTE

otium kom ham ved en tilfaeldighed – godt hjulpet af en drillesyg søn, der ikke rigtigt troede på, at den gamle politimand kunne slå sig til ro. Den voksne knaegt stak sin far en annonce til et fritidsjob i den store butikskaede.

Men hvem pokker vil ansaette en naesten 70-årig mand, der burde sidde foran tossekassen mellem slumreturene på sofaen?

Det ville den gode vinafdeling naturligvis. Man kan jo ikke saelge ordentlig vin til kraesne ganer, hvis vinmanden ligner en forvokset baby, der hver weekend drikker sig fuld i Bacardi Breezer.

Det er genialt set.

MIN KUNDE HAR

til

karisma, og jeg havde rekrutteret ham, uanset om han ikke kunne kende forskel på hvidvin og hyldeblomstsaft.

Jobsamtalen i vinafdelingen tog mindre end ti minutter – så var han hyret.

– Det er helt vildt, og jeg er lykkelig for mit seniorliv. Konen slipper for mig i dagtimerne et par dage hver anden uge. Og jeg kan dyrke min almindelige interesse for de aedle dråber.

– Selvfølgelig kan jeg styre det, men lad mig sige det på den måde: Jeg har adgang til den vin, jeg ønsker mig.

Ikke druk, men nydelse.

HAN KIGGER PÅ MIG

i nattemørket, og jeg kigger tilbage. Vi smiler, og den er god nok. Han er ved sine fulde fem uden at vaere saerligt beruset. Og så er han bare en glad mand, der elsker livet.

– Ja, og så er jeg af og til på kursus. Ikke blot for at møde saelgerne. Det er for småt til storkunden. Naeh, det er vinbønderne selv, der møder op. Sidste weekend var vi på hotel i Jylland – med det hele betalt.

– De klassiske røde og hvide vine om formiddagen. Om eftermiddagen blev vi introduceret til de bedste portvine. Og så om aftenen skulle vi bare slappe af – men ikke vaere dovne! Så vi fik lige en introduktion til de bedste cocktails.

Taxamanden ser billeder – lysbilleder! God morgen, Danmark – og skål!