et eventyr

DEN ENESTE ENE: Henrik var Margrethes første og største kaerlighed

På sit livs første date – i april 1966 – oplevede prinsesse Margrethe, at det sagde bang.

Blot fem måneder senere blev forlovelsen med greve Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat offentliggjort – efter Ekstra Bladet som de første havde breaket nyheden på forsiden af avisen.

Det unge par havde mødt hinanden til et middagsselskab i London i foråret 1965, hvor den 31-årige diplomat Henri fik prinsessen til bords. Hun betog ham med sine talegaver og vittigheder, men prinsessen forlod London ganske uinteresseret i greven.

Et år senere var de begge inviteret til et bryllup i Skotland, og skaebnen ville, at de skulle med samme fly til London efter brylluppet. Henrik inviterede hende ud, og det var her, afslører dronningen, at ’der gik ild i huset’ for hende.

– Den aften blev jeg jo klar over, at jeg var vildt forelsket i ham, fortaeller dronningen i bogen ’Enegaenger’ og husker, hvordan hun fuldstaendig mistede appetitten og ikke kunne få en bid ned.

– Jeg var helt rundt på gulvet, jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Heldigvis, havde jeg naer sagt.

– Selv om jeg på det tidspunkt var 26 år, så var jeg altså en barnerumpe uden lige i mange henseender.

– Men han havde humor, og han var sød, og han var dejlig, og han så ganske pragtfuld ud, og det gjorde jo heller ikke noget, og vi kørte gennem byen og gik tur i Hyde Park, påskeliljerne blomstrede, graesset var grønt, fuglene sang, og nej, hvor var det dog dejligt.

Forlovelsen

Den unge Margrethe havde ellers i flere år tvivlet på, om hun som tronfølger nogensinde ville møde den rette. Om hun kunne finde nogen, der ’turde binde an med sådan et apparat’. Og Henrik havde da også sine betaenkeligheder.

Margrethe kom i vejen for hans planer. Han havde gang i en lovende karriere som diplomat, og han anede dybest set ikke, hvilken karriere der ventede ham som prinsessens aegtemand. Men som han selv har formuleret det: ’Kaerligheden overvinder alt’.

Greven endte med at sige nej til en drømmestilling som ambassadør i Mongoliet. I stedet friede han i al hemmelighed til Margrethe, som sagde ja – med det forbehold, at hendes foraeldre også accepterede det.

Frieriet foregik i Danmark hjemme hos prinsessens hofdame og veninde komtesse Wava Armfelt.

– Vi sad ved siden af hinanden i sofaen. Mens vi talte, gik Wava og vaskede op efter vores middag. Vi var kun tre mennesker, men hun vaskede og vaskede og vaskede og vaskede. Hun var godt klar over, hvor det bar hen, har dronningen grinende fortalt i ’Enegaenger’.

Støtte for dronningen

10. juni 1967 blev parret gift i Holmens Kirke i København. I sin tale til bruden sagde prins Henrik blandt andet:

– Margrethe – dig skylder jeg tak mest af alle, for dit yndige sind og din kaerlige faerd, for din hjaelp i alt, for alt, hvad du er. Som din mand og din støtte i arbejdet vil jeg altid finde lykken i mit liv.

Den støtte har dronningen fremhaevet ved flere lejligheder gennem årene. I sin sølvbryllupstale i 1992 takkede hun sin kaerlige mand for at vaere et fast holdepunkt, når jorden gyngede under hendes fødder. Og i bogen ’En familie og dens dronning’ fortaeller hun:

– Min mand er den vaegt, som holder tumlingen på plads. Vi giver hinanden et eller andet, som vi slet ikke kan undvaere.

– Uden min mand var jeg ikke, hvor jeg er i dag.

Jeg skulle have støttet dig bedre

At Henrik i mange år følte sig som et påhaeng og havde svaert ved at finde sin rolle i kongehuset, har ikke vaeret nogen hemmelighed.

Hans utilfredshed med hans status har vaeret den mest offentlige krise mellem dronningen og prinsen.

Selv har Margrethe flere gange givet udtryk for, at hun baerer en del af skylden for Henriks frustrationer. I et interview med BT sagde Margrethe direkte til Henrik:

– Jeg ved ikke, om jeg var så god en støtte for dig i starten, som jeg burde have vaeret. Jeg troede, at ting kom mere af sig selv, end de gjorde. Jeg skulle nok have støttet dig bedre.

I bogen ’En familie og dens dronning’ uddyber hun:

– Det har ikke vaeret spor nemt for min mand, at så mange mennesker havde en fornemmelse af, at fordi jeg var dronning, så var jeg mere jaevnbyrdig end han (...) at han ikke var lige så meget som mig. Det er sikkert ikke sjovt for nogen, men specielt ikke for en franskmand. Så min mand har virkelig givet mig meget. Ja, han har givet mig hele sit liv, ikke? Det er ikke småting.

Uanset titler fortsatte parret også deres pligter sammen som dronning og prins. Det gjorde de frem til nytåret 2015, hvor Margrethe meddelte, at prins Henrik gik på pension.

Da dronningen i efteråret 2017 var i Ghana, fortalte hun for første gang, hvordan det er at passe de officielle statsbesøg alene.

– Det er maerkeligt at lave sådan en rejse helt alene. Men på den anden side så er det vilkårene. Og når han har det godt, hvor han er, så har jeg det også godt.

’Os’ er vigtigt

Knap 52 år nåede Margrethe at have sin Henrik. Ved et pressemøde i anledning af sølvbrylluppet i 1992 sagde begge, at aegteskabet havde både opog nedture, men at der var flere lykkelige stunder end ulykkelige. Dronningen gav ved den lejlighed følgende opskrift på et godt aegteskab:

– Det skal naturligvis begynde med forelskelse og kaerlighed, og det gjorde vores. Man skal blive ved med at bevare kaerligheden og give hinanden luft til at ånde. Men det er ikke kun et spørgsmål om dig og mig, man skal også pleje den tredje part – aegteskabet selv. Os er en meget vigtig person.

Det vigtige ’os’ gentog hun i et interview med BT. Og da hofreporter Bodil Cath spurgte ’hvad synes De er bedst ved livet?’, sendte dronningen prins Henrik et smil, greb hans hånd og sagde:

– For mig er det vist nok noget med dig.