SAMMEN I SORGEN
Tusindvis af danskere trodsede den isnende vinterkulde for at aere prins Henrik
Fra Christiansborg Slotskirke var der folk, så langt øjet rakte. Tusinder af danskere var mødt frem i bidende kulde for at sikre sig en plads i første raekke, da prins Henriks båre fredag aften skulle flyttes fra Christian IX's Palae til Christiansborg Slotskirke, hvor han skal ligge i lukket kiste – såkaldt castrum doloris – frem til mandag.
Det virkede ganske oplagt, at prins Henrik, der aldrig var bange for at gå mod strømmen, skulle køres ad Bredgade mod ensretningen og forbi den franske ambassade på Kongens Nytorv, der i disse dage er prydet af en stor hyldest til franskfødte Henrik med ordene ’La poésie est le nectar de l’ésprit...’. Om det er Henriks sidste vilje eller blot et tilfaelde forårsaget af noget så jordnaert som vejarbejde, ønskede kongehuset ikke at oplyse. Sikkert er det dog, at alt, hvad foregår sker i disse dage, sker i prins Henriks ånd, lød meldingen.
På pladsen foran slotskirken skabte de mange mennesker i første omgang lidt problemer for politiet, der ville have dem vaek fra vejen.
Faldt ro over maengden
– Der er ikke plads til jer alle, lød det flere gange, inden et par stykker måtte flyttes laengere ned ad gaden. Men efter lidt puffen faldt der ro over menneskemaengden, og lidt i klokken 18, hvor ligtoget forlod Amalienborg Slotsplads, og mørket faldt på, saenkede der sig en naesten andaegtig stemning over de mange fremmødte.
Den blev blot forstaerket, da kortegen naermede sig, og prinsens livregiment spillede Hartmanns 'Sørgemarch ved Thorvaldsens bisaettelse', da rustvognen trak op ved kirken.
Kongefamilien fulgte efter – dronningen i Store Krone, ef-
terfulgt af kronprinsfamilien og prins Joachim, prinsesse Marie og de fire børn i hver bil.
Samlet tog de opstilling for foden af trapperne til Christiansborg Slotskirke – sortklaedte og alvorlige – med blikkene stift rettet mod kisten, der var svøbt i prins Henriks flag med hans våbenskjold.
Kronprins Frederik måtte tørre tårerne vaek, da ti veteraner bar hans far ind i kirken, hvor kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen forestod en helt privat ceremoni.
Efter knap en halv time åbnedes kirkeporten igen, og fotografernes blitzlys lyste støvregnen op i små glimt. Ud kom kongefamilien. Med Margrethe i front – som altid.