Ekstra Bladet

JEG SÅ ALDRIG MIG SELV SOM ET SEXSYMBOL

Den barmfagre italienske godte lever stadig godt af sit store hit fra swimmingpo­olen

- ALLAN LYKKE all@eb.dk

Enhver ungersvend med hormonerne pumpende i kroppen kunne ikke undgå at blive ekstra opstemt, hvis de i sidste halvdel af 80’erne så en bestemt video til en sang med titlen ’Boys (Summertime Love’).

Kvinden, der sang, var en 19-årig, smuk og velproport­ioneret italiener, der i en hvid bikini hoppede i poolen og skiftevis svømmede rundt og fik sig en farverig drink ved poolkanten.

Når hun dykkede under vandet og kom op til overfladen igen, gled overdelen ned og viste mere eller mindre, hvad der gemte sig bag den stropløse bikinitop.

Og skete ’kikset’ ikke af sig selv, hjalp sangerinde­n da situatione­n snedigt på gled – akkompagne­ret af et fraekt glimt i øjet.

Jo jo – der var virkelig noget at fornøje sig med for husarerne, og for den smukke, struttende sangerinde blev det et internatio­nalt hit, som hun stadig, godt 30 år senere, isaer kendes for.

Alt var tilfaeldig­t

– Intet var forberedt, alt var tilfaeldig­t. Videoen blev lavet på 20 minutter. Vanvittigt, men sandt. Jeg kan huske, jeg var lidt skuffet, da jeg første gang så den på tv ... men kun ganske lidt, fortaeller den barmfagre sangerinde.

Nogen, der ikke har gaettet navnet?

Naeppe – det er selvfølgel­ig Sabrina (med efternavne­t Salerno), det drejer sig om – italiensk popmusiks yndige og sexede frontfigur i de pastelfarv­ede slut-80’ere – og hun har såmaend stadig gang i karrieren. Både som sangerinde, vaert på tvshows og skuespille­r, såvel på teater som i film.

– Hvad betyder mest for dig? – Jeg elsker selvfølgel­ig at synge og optraede, men at spille teater har vaeret den mest fantastisk­e og graenseove­rskridende oplevelse for mig.

Hun ser stadig bragende godt ud, Sabrina – og 15. marts runder hun et skarpt hjørne.

I anledninge­n af sin 50-års fødselsdag har hun indvilget i at svare på spørgsmål fra Ekstra Bladet – men kun skriftligt, så opfølgende spørgsmål har ikke vaeret en mulighed.

– Hvordan har du det med at fylde 50?

– Jeg har det som altid. Lykkelig og afslappet. Jeg er ikke besat af alder.

– Hvordan skal det fejres?

– Sammen med familie og venner – mennesker, jeg elsker.

Sabrina gjorde først opmaerksom på sig selv i 1984, hvor hun vandt et par skønhedsko­nkurrencer i den region af Italien, hvor hun er født og opvokset.

Ville hun imidlertid for alvor gøre sig bemaerket i showbiz, og det ville hun gerne, blev hun opfordret til at søge mod Milano, tv-industrien­s italienske højborg, og efter at have taget lektioner i sang, dans og skuespil indsang hun sin første single. Den var på engelsk og hed ’The Combinatio­n’.

Den solgte ikke alverden, men fik hende til gengaeld indenfor i diverse underholdn­ingsshows – hvor der jo altid er plads til en barmfager skønhed – og det førte hende i armene på ’kongen’ af italiensk disco-/dance-musik, Claudio Cecchetto, som i 1986 skrev ’Sexy Girl’ til hende.

Takket vaere en massiv eksponerin­g i italiensk tv banede den vejen for det store gennembrud året efter med ’Boys (Summertime Love)’ – ikke mindst hjulpet på vej af den medfølgend­e friske video.

– Du blev et sexsymbol på linje med Sophia Loren og Brigitte Bardot. Var det godt for dig, eller havde du foretrukke­t et mere ... skal vi sige ... seriøst syn på din musik?

– Det maerkelige er, at jeg aldrig så mig selv som et sexsymbol, og af samme grund har jeg aldrig følt noget behov for at aendre mit image. Folk ser det, de vil se, og hvis mit image kan hjaelpe mig med at saelge nogle plader, så hvorfor ikke, lyder svaret fra Sabrina.

Folk ser det, de vil se, og hvis mit image kan hjaelpe mig med at saelge nogle plader, så hvorfor ikke

 ??  ??
 ?? PR-FOTO ?? Sabrina gjorde først opmaerksom på sig selv i 1984, hvor hun vandt et par skønhedsko­nkurrencer i den region af Italien, hvor hun er født og opvokset.
PR-FOTO Sabrina gjorde først opmaerksom på sig selv i 1984, hvor hun vandt et par skønhedsko­nkurrencer i den region af Italien, hvor hun er født og opvokset.
 ?? PR-FOTO ?? Sabrina runder 50 år i naeste måned
– det er ikke lige til at se.
PR-FOTO Sabrina runder 50 år i naeste måned – det er ikke lige til at se.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark