Kom ind i virkeligheden
Özlem Cekic er en mester i at slå sig selv op som brobygger, hvorefter hun i samme åndedrag generaliserer og nedgør dem, hun opfordrer til dialog. Senest med udlaendingedebatten, hvor hun i EB-Opinionen (13.2.) når at kalde politikerne både på venstrefløjen og højrefløjen for totalitaere, umenneskelige, inhumane og daemoniserende. Opfordringen til brobygningen blev der ikke meget af i praksis. Men jeg vil gerne tage imod Özlems opfordring til ikke stiltiende at se på dem, der nedgør, for jeg er godt og grundig traet af, at nogle samfundsdebattører åbenbart har en saerstatus i at gøre sig til overdommere. Og jeg vil gerne saette min egen baggrund som halv-indvandrer og mangeårig beboer i et socialt udsat boligområde i spil, ligesom Özlem altid gør.
Er det totalitaert at arbejde politisk for blandede boligområder og lokale skoler, hvor man møder hinanden på kryds og tvaers af social baggrund? I de ti år mine børn gik i en dansk folkeskole, og vi boede i et alment boligområde, endte over halvdelen af eleverne med at have anden etnisk baggrund. Og mange af de danske børn havde socialt svaere kår. De ressourcestaerke foraeldre var for laengst flyttet.
Er det umenneskeligt at arbejde for reel ligestilling mellem maend og kvinder også blandt ikke-vestlige indvandrere? Er det nedgørende at sige, at en burka er kvindeundertrykkende?
At bygge bro er at komme med respektfulde løsninger på reelle problemer. Du vaelger at daemonisere ved at saette respektløse etiketter på alle andre. Kom ind i virkeligheden, Özlem. Christine Antorini (S) Fmd. Folketingets uddannelsesog forskningsudvalg Gruppesekretaer