Irriteret tarm kan give depression
Hvis man tager afføring fra et deprimeret menneske og saetter den ind i en bakteriefri mus, vil musen i løbet af ingen tid sidde og haenge i et hjørne og vaere deprimeret.
Den type forsøg laver professor Axel Kornerup Hansen på den veterinaere del af Københavns Universitet – den tidligere Landbohøjskole, og det er bare en af mange indikationer på, at triste tarmbakterier kan overrumple hjernen og gøre folk depressive.
I den menneskelige del af tarmforskningen bekraefter professor og forskningsleder Oluf Borbye Pedersen, Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet, at depressioner er en af de ’folkesygdomme’, som ser ud til at vaere knyttet til dårlig balance i tarmbakterierne. Men han slår fast, at der er tale om ung forskning, og at der er meget, vi endnu ikke ved om tarmbakterierne.
– Når vi holder tarmen i orden, holder vi os selv i orden. Og da vi alle mere eller mindre er disponeret for mindst 20 arvelige sygdomme, gaelder det om at sørge for, at den nedarvede sårbarhed ikke udvikler sig.
I tarmen har vi omkring 50 billioner bakterier – fordelt på cirka 1200 forskellige bakteriearter.
Et aktuelt spørgsmål i tarmforskningen er, om det reelt er bakterierne i tarmen, der styrer, hvem vi er, og hvad vi gør som mennesker.
PROFESSOREN MENER,
at vi måske bliver nødt til at revidere noget af det, vi laerte af Freud, for den nye bakterieforskning peger på, at der også er et mikrobiologisk udgangspunkt for vores psyke.
– Mennesker består af ti gange så mange bakterieceller som menneskeceller, og omkring 95 procent af dem bor i tarmen. Her er kun få af bakterierne sygdomsfremkaldende (visse kolibakterier). De få sygdomsfremkaldende bakteriearter undertrykkes af mange hundrede gavnlige bakteriearter. Og de sundhedsfremmende bakterier laver et vaeld af stoffer, som påvirker alt i kroppen. For eksempel danner de hormoner, styrer dit stofskifte, dine nerver og påvirker din hjernefunktion. 70 procent af vores serotonin (hjernens lykkehormon) dannes i tarmen i et samspil af tarmceller og bakterier, oplyser han.
Ud fra forsøg med mus ved vi, at nogle af de signalstoffer – for eksempel fedtsyrer og hormoner og såkaldte neurotransmittere – som tarmbakterierne udskiller, føres via blodet op til hjernen, hvor de påvirker musenes adfaerd. Borbye tilføjer, at det er tankevaekkende, hvad man har kunnet påvise hos mus. Ved at aendre på musenes bakterier i tarmen har forskere kunnet aendre musenes adfaerd til at blive nysgerrige, laerenemme, overmodige, aengstelige, autistiske eller depressive.
AT MENNESKER KAN
få diarré, når de er stressede, ved de fleste. Men at en irriteret tyktarm kan sende ondet den anden vej, er forholdsvis ny viden. Det er nu vist, at ubalance i tarmen/irriteret tyktarm, som mange lider af, bidrager til udvikling af angst og depression.
– En tarm i balance er alfa og omega. Og hvordan får man så de sundhedsskabende bakterier til at dominere i tarmen? Meget tyder på, at svaret er: Spis dig maet i grøntsager – helst et halv kilo om dagen. Spis fisk og fjerkrae. Spar på det røde og fede kød fra ko, gris og lam, der får de skadelige bakterier til at vokse i tarmen.
Helbredsfremmende bakterier elsker vand
– to liter om dagen. Og glem ikke daglig motion, der holder gang i tarmen. De skadelige bakterier hober sig op, aeder energi og humør og skaber risiko for sygdomme, hvis man ikke har afføring to-tre gange om dagen.
Forskningen på området mangler ifølge Borbye 30-50 år, før man rigtigt forstår og er i stand til at udnytte det potentiale, der er i tarmbakterierne.
Men én ting kan slås fast: Mennesket skal ikke vaere så bakterieforskraekket, for det er selv mere bakterie end menneske.