MEDICIN KAN HJAELPE
– Det er en folkesygdom, der i høj grad er underdiagnosticeret. Det er en usynlig plage, der ikke er forbundet med alvorlig sygdom, men som kan vaere så grel, at du bliver desperat af det, siger neurolog Einar Kinge, der er Norges førende ekspert inden for RLS. Psykolog Ingrid Blessom siger, at nogle opfatter rastløse ben som en ’fjolle-diagnose’.
– Men det er det absolut ikke, når man ser på, hvordan det påvirker arbejde, søvn og parforhold. RLS har en meget større indvirkning på folks liv, end man skulle tro, siger hun.
Ifølge Einar Kinge er der mange, der har RLS, som ikke har søgt laege – og aldrig gør det.
– Det er almindeligt, at patienterne ikke selv tager det seriøst. De tror, at det bare er en dårlig vane eller et stress-faenomen og forstår ikke, hvorfor de har den kriblende følelse i benene, siger han.
Hos små børn kan RLS forveksles med adhd. Voksne gemmer sig bag diagnoser som angst og depression, til trods for at den egentlige årsag er RLS.
– Det er måske blevet lidt bedre, men der er for lidt viden om emnet blandt laegerne. Det er et problem, at mange får en forkert diagnose, siger Einar Kinge og understreger, at sygdommen kan have meget alvorlige konsekvenser.
Øger risikoen for hjertesygdom:
En ny undersøgelse, publiceret i det medicinske tidsskrift Neurology, afslører en bekymrende tendens. Patienter med RLS har en betydeligt øget risiko for at dø af en hjertesygdom.
– Vi har laenge haft mistanke om det. Nu har vi endelig fået en god, stor undersøgelse over ti år, som viser følgende: Når der korrigeres for andre årsagssammenhaenge, har RLS-patienter 43 procent øget risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme, siger Einar Kinge.
De fleste får søvnproblemer:
80 procent af dem, der har RLS, får også søvnproblemer.
– Paradoksalt nok kommer anfaldene ofte, når du saetter dig ned, hviler eller sover. Så er det så slemt, at mange må op for at gå rundt, siger psykolog Blessom.
– Personer med RLS bliver holdt vågne om natten. Konsekvenserne af søvnmangel er måske et større problem end selve rastløsheden. Det får konsekvenser som udmattelse om dagen, nedsat koncentrationsevne og nedtrykthed. RLS kan også udløse psykiske lidelser, siger neurolog Kinge. For dem, der er vaerst ramt, kan medicinering vaere den eneste løsning. Der er dog alt for mange, der ikke får den rigtige behandling, mener neurolog Einar Kinge.
– Der er relativt mange, der får det bedre eller bliver raske med medicin, men det er absolut ikke godt nok, siger han.
Einar Kinge forklarer, at der findes tre behandlingstyper i dag:
Dopamin-medicin
– Sifrol og Neupro:
Sifrol virker relativt godt, men et problem er, at symptomerne kan blive vaerre efter nogle år. Der er også en risiko for bivirkninger.
Epilepsimedicin
– Lyrica og Neurontin:
Det er medikamenter, der virker søvndyssende og anbefales til dem med mange gener om natten. De giver ikke forstaerkede symptomer, men der kan opstå bivirkninger.
Staerkt smertestillende – Targin:
Targin kan bruges, hvor anden medicin ikke virker. Sørg for opfølgning hos laegen, hvis du tager staerk smertestillende medicin. Blandt andet fordi der er en vis afhaengighedsrisiko.