Jeg foretraekker en psykolog, der ikke er kendt for at ryste røv
fordommen om, at VI SKAL BEKAEMPE smukke kvinder er uintelligente. Den lever stadig, og den er et godt eksempel på, at vi fortsat skal kaempe for et samfund, hvor kvinden ikke bliver objektiviseret, og hvor kvindens ord vaegtes lige så højt som mandens.
Men skal vi nu også til at kaempe for kvindens ret til at blive taget fagligt seriøst, når hun samtidig flasher bryster eller røv for tusindvis af mennesker, primaert maend?
gammeldags. Eller patriarkalsk. KALD MIG Jeg fylder jo snart 30, og jeg kan naesten høre mine fingerknogler knirke, idet jeg taster disse ord.
Men jeg har bare stadig ikke forstået den der fjerde-bølge-feminisme helt.
på den del, JEG ER MED som handler om at bekaempe ’slut-shaming’. Selvfølgelig skal man ikke kalde kvinder for ludere – ej heller når de deler fraekke billeder af sig selv.
Men det kan aldrig blive mit ansvar at tage Louise Kjølsen fagligt seriøst, når hun, på trods af sin titel som cand.psych., har valgt at vaere bedre kendt som Twerk Queen.
med lilla hår og laebestift ELLER NÅR HUN og iført hotpants og lyserød top sidder i ’Deadline’ og debatterer feminisme med Mette Fugl. Også i ’Debatten’ for nylig lignede hun en, der var som taget ud af en musikvideo fra 2002 med Missy Elliot.
Det er hendes frie valg. Jeg har intet imod det. Jeg kunne faktisk ikke vaere mere ligeglad. Men hun kan ikke forvente, at det ikke skaber støj og mudrer hendes budskaber.
jo ske for mig, hvis jeg DET SAMME VILLE satte mig i ’Deadline’-studiet iført hawaiiskjorte, shorts og klaphat. Det samme sker faktisk indimellem for mig, fordi jeg har valgt at ligne en blanding af Jesus, Hr. Skaeg og en hipster fra Vesterbro. Men det klynker jeg ikke over i ligestillingens navn.
Jeg påberåber mig selvfølgelig retten til ikke at blive forvekslet med en terrorist, men det handler mere om et ønske om ikke at blive skudt end en forventning om at blive taget fagligt seriøst.
kan grundlaeggende ikke bestride VI KAN det naturlige i, at vi danner førstehåndsindtryk af hinanden. Vi kan heller ikke bestride, at der findes graenser for, hvor langt man kan gå med udklaedning og nøgenhed, før man falder uden for en norm, der helt naturligt dikteres af majoritetens måde at gå klaedt eller frisere sig på.
Jo mere man afviger fra normen, desto mere vil fokus hovedsageligt vaere rettet mod personens ydre i stedet for mod de ord, der kommer ud af denne. Man objektiviserer sig selv, og så kigger folk mere, end de lytter.
Du kan ikke forvente, at jeg ser eller hører, hvad du er bedst til, når du primaert vil have mig til at fokusere på din krop
forstår jeg AF SAMME ÅRSAG godt, at Morten Sabroe hidsede sig op over Berlingskes anmeldelse af Sabroes nye bog. Anmelderen hed Kathrine Diez, og hun er i øjeblikket mere kendt for sin krop end sin litteraturkritik. Det bør ikke støde nogen. Det er der intet galt i. Det er noget, hun selv har valgt.
Men Morten Sabroe er forfatter. Han foretraekker en anmelder, der først og fremmest er kendt for sin litteraturkritik.
foretraekker klienten en PÅ SAMME MÅDE advokat, der er kendt sine juridiske kompetencer frem for fraekke billeder eller hotpants og lilla hår. Eller en psykolog, der ikke er kendt for at ryste røv.
Det er ikke mit ansvar at tage dig seriøst. Det er dit ansvar at få mig til at lytte. Du kan ikke forvente, at jeg ser eller hører, hvad du er bedst til, når du primaert vil have mig til at fokusere på din krop.