Salget af Gravesen startede Vejles nedtur
Sølvmedaljerne i 1997 til den fallerede storklub tilskrives Thomas Gravesen, der var fyldt med krudt, og traeneren, der taemmede stortalentet og gjorde ham klar til en stor, professionel karriere
Vejles sidste store fodboldsøn Thomas Gravesen er i gang med at tjekke ud i Las Vegas for at vende tilbage til start.
Dermed kan den kontroversielle spiller passende sende en venlig tanke til den afdøde traener Ole Fritsen, der virkelig var med til at saette vejlenserens karriere på rette spor.
De to stødte på hinanden i Vejle Boldklub – og nåede klubbens foreløbig sidste topresultat sammen: sølvmedaljerne i Superligaen 1997.
Ole Fritsen havde sit hyr med opkomlingen Thomas Gravesen, og deres sammenstød og traenerens faderlige rolle for stortalentet taler man stadig i byen i bunden af Vejle Fjord.
Det var Ole Fritsen, der stoppede vildbassens farlige flirt med døden.
Da traeneren fik nys om Thomas Gravesens praleri om at have kørt fra Vejle til Kolding med langt over 200 kilometer i timen, blev en utilpasset spiller straks hevet til side for at få klar besked om at skille sig af med motorcyklen.
Det var ikke den eneste gang, Ole Fritsen fik reddet midtbanespilleren ud af en slem knibe.
Far og søn-forhold
Den gamle traener måtte kaempe hårdt på indre linjer for i det hele taget at give Thomas Gravesen chancen på Vejles bedste hold.
I ynglingetiden blev Thomas Gravesen lagt mere eller mindre på is efter en alt for voldsom tackling under traening af den senere Sønderjyske-spiller Axel Jensen, der braekkede benet i sammenstødet. Derfor blev det mere og mere tydeligt for enhver, som fulgte Vejle taet, at Ole Fritsen var den eneste, der kunne taemme stortalentet.
Mens traener Ole Fritsen som altid var beskedenhed selv, var Thomas Gravesen tilsvarende fremme i skoene. Far og søn-forholdet betød, at Vejle kom til at opleve
et fodboldforår, som ingen har glemt, selv om der nu er gået mere end 20 år. Desvaerre havde drengene fra Nørreskoven smidt så mange point i løbet af efteråret, at et staerk forår uden nederlag kun gav sølvmedaljer.
Ole Fritsen var traeneren uden de store armbevaegelser, som dog på sin helt egen måde havde vundet respekt.
Samtidigt kunne han lave resultater.
Foruden sølvmedaljerne var der også en billet til Europa.
Stille i Vejle
Siden har der vaeret meget stille om Vejle i dansk topfodbold.
Det samme kan ikke siges om Vejle sidste store fodboldsøn, som efter en stormfuld karriere for snart ni år siden hev stikket og sagde fuck til både fodbolden og offentligheden.
Nu er det naermest symbolsk, at Vejle og Thomas Gravesen begge er på vej tilbage.
Mens Danmarks traditionsklub nummer et har sat kurs mod Superligaen, er den tidligere landsholdsspiller i gang med at pakke sit habengut ned i Las Vegas.
Thomas Gravesen blev solgt i august 1997 til Hamburger SV for enorme seks millioner kroner efter datidens forhold. Siden har historien vist, at salget blev en dyrebar gevinst for østjyderne.
Det blev startskuddet på en lang deroute for den højt respekterede klub. Den er ellers en af kun ti danske klubber, som kan baere en stjerne på trøjen – beviset for fem danske mesterskaber.
I alt har Vejle vundet fem gange DM og har seks pokaltriumfer.
Nedrykning og gravøl
To år efter sølvfesten blev champagne-sprøjt afløst af nedrykning og gravøl.
Bortset fra nogle få skvulp har Vejle siden levet en skyggetilvaerelse i den naestbedste raekke, hvor det mest af alt har handlet om at undgå et økonomisk kollaps.
Selv om det er hørt før, er meldingen fra Vejle, at her går det godt.
Samtidig kan gamle holdkammerater fortaelle, om Thomas Gravesen efter en lang rejse er vendt tilbage til kliken.
Han har taget forskud og erhvervet sig en penthouselejlighed i Vejle, og han har også meldt sig tilbage under de nationale farver på oldboys-landsholdet.
Det kan fodbold-romantikere – og dem er der mange af i en klub med et eget museum over fortidens triumfer – sagtens spinde en ende over.
Tilskuere, som overvaerede oldboys-landsholdets kamp i Kerteminde til aere for den afdøde landstraener Richard Møller Nielsen, mente, at Thomas Gravesen i 2017-versionen er lige så fit, som da han kaempede Vejle til den sidste store triumf.
I kulden på landsholdet
– Thomas Gravesen var det halve hold det forår, siger forsvarskollega Klaus Eskildsen.
– Det gav ret til at uddele nogle svinere. Sådan skal det bare vaere.
– AEren for sølvmedaljer ne skal tilskrives Thomas og Ole Fritsen, siger den senere anfører, som selv mistede det uforglemmelige forår på grund af en fodskade.
Det forrygende forår kombineret med en staerk saeson på hjemmebane uden nederlag betød, at Vejle fra en syvendeplads i vinterpausen åd sig ind på hold som AGF, Herfølge, AaB og sluttede som toer efter et suveraen Brøndby med navne som Kim Vilfort, John Faxe Jensen, Ebbe Sand og Peter Møller.
Allerede tre runder før saesonen 1996/97 var slut, sprang champagnepropperne på Vestegnen, men det gjorde ikke glaeden mindre i Vejle.
Trods sin dominerende rolle i sølvmedaljerne måtte Thomas Gravesen vente med sin landsholds-debut.
Huskes for sølvet
Den ellers så paene mand landstraener Bo Johansson kaldte ham ’psykisk ustabil', så det blev først Hamburger SV, som fik glaede af ham, inden landsholdet ikke kunne komme uden om midtbanespilleren.
Og i Vejle husker de Thomas Gravesen for sølvmedaljerne og ikke de harmløse 'drengestreger'.