FILMEDE DØENDE OFFER FOR FAMILIENS SKYLD Graedende kaereste: Han lå i en blodpøl
En 32-årig mand er tiltalt for at have draebt en bogholder
En chokerede video af den døende bogholder Karl Jensen er central i drabssagen mod en 32-årig mand, der er tiltalt for drabet.
Ifølge anklageskriftet stak han den 70-årige med adskillige knivstik på et kontor i Aldersrogade i København i maj sidste år, hvorefter han filmede den døende mand med hans egen mobiltelefon, mens han sagde:
’I’m going to see your family now. There’s so ... You have something you want to tell them. Please talk. I have called. Please. Please. Please’. Derefter stak han bogholderen i hvert fald fire gange i halsen, så han døde.
Den et minut lange video, der blev vist bag lukkede døre i Københavns Byret i går, blev først fundet sent i efterforskningen, efter at mandens datter havde opdaget videoen, da hun åbnede en iPad.
Sort rengøring
Den 32-årige tiltalte mand fra Cameroun naegter sig skyldig.
Han forklarede, at han har lavet sort rengøringsarbejde i firmaet, hvor den bogholderen lejede sig ind, men senere blev ansat af den nu afdøde til ’at taste nogle tal ind’ for ham på computeren.
Det var også derfor, han kom til firmaet den aften, hvor bogholderen blev draebt.
Den tiltalte forklarede i en meget omfattende og noget forvirrende forklaring, at han fandt Karl Jensen på gulvet på kontoret i en blodpøl og fik blod på sig, fordi han forsøgte at standse blødningen.
Han tog også hans mobiltelefon hjaelp.
– Jeg vidste ikke rigtig, hvad der skete. Jeg fik en form for blackout, og så kunne jeg ikke ringe efter ambulancen, forklarede den tiltalte. for at ringe efter
Han sagde, at han først havde glemt, at han havde filmet Karl Jensen, men nu kan huske, at han optog den blødende mand, fordi han gerne ville underrette hans familie.
Tomt ringbind
– Han skulle sige noget. Jeg handlede også lidt ud fra traditionerne i mit hjemland i Cameroun ... at du skal taenke på familien. Prøve at få ham til at sige noget. Han sagde ikke noget. Han var også helt udmattet, fordi han havde mistet en masse blod, forklarede den tiltalte.
Video-overvågning fra gaden viser, at den tiltalte havde skiftet tøj, efter han havde vaeret oppe på kontoret, og man kan se ham uden jakke og i shorts med to sorte plastiksaekke i haenderne.
Han fortalte, at han havde givet sit tøj til en ven, og at han skulle hente et tomt ringbind til vennen, som var i en af de sorte plastik-saekke, som man senere så ham med.
– Karl Jensen ligger meget ilde tilredt. Hvordan kan du koncentrere dig om at aflevere et tomt ringbind til en af dine venner, ville anklager Søren Harbo vide.
– På det tidspunkt kan jeg ikke engang huske, hvad der er sket derinde. Når jeg ser den video, er det, som om der kommer nogle små detaljer, sagde den tiltalte.
Han er ikke kendt for tidligere kriminalitet. Hvis han bliver dømt, vil han kraeves udvist. Det var Karl Jensens kaereste gennem snart 20 år, der fandt afdøde. Hun havde bange anelser, fordi han ikke kom hjem som aftalt, og hun ringede og skrev til ham flere gange.
Hun afgav en staerk vidneforklaring i retten i går, men brød enkelte gange sammen i gråd.
På et tidspunkt fik hun en besked fra bogholderens telefon, hvor der kortfattet stod, at han kom nu, men det beroligede hende ikke.
– Jeg vidste med det samme, at der var noget galt. For Karl vil aldrig sende mig en besked på den måde, når han har hørt mig ringe så mange gange. Så jeg sprang ned i bilen og kørte til kontoret, forklarede hun.
Her så hun en mørk mand komme ud fra firmaets aflåste port, som hun syntes virkede mistaenkelig og arrogant. Han forlod roligt stedet.
Kort efter kom ejeren af det firma, som Karl Jensen lejede sig ind hos, og de gik op.
Jeg vidste ikke rigtig, hvad der skete. Jeg fik en form for blackout
Skreg og løb ind
– Så så jeg Karl. Han lå på jorden i en blodpøl. Så jeg skreg og løb ind, fordi jeg ville se ham. (Ejeren, red.) løb bag mig og trak i mig og fik mig ud i gangen. Vi var begge i chok. Han tog Karls puls og ringede til politiet, forklarede hun via engelsk tolk.
Hun afviste på anklagerens spørgsmål, at hendes mand havde ansat nogen i firmaet til at taste tal ind og tilføjede, at hun helt sikkert ville vide det, fordi det så var hende, der skulle ordne lønnen.