Fra forraeder til helt
Han van Meegeren havde grund til bekymring i faengselscellen i 1945.
Anklagen for forraederi blev ikke just opblødt af hans tidligere handlinger.
Ifølge The New Yorker var han i tre år fra 1928 udgiver af bladet Kamphanen. Her skrev han, at moderne maleri var ’kunst-bolsjevisme’, der blev dyrket af ’en slimet flok kvindehadere og negerelskere’.
I Hitlers bibliotek fandt efterforskere desuden en bog med dedikationen ’Til min elskede Fører i taknemmelig hyldest’ fra 1942 med van Meegerens underskrift.
Det blev glemt, da han sprang ud som kunstforfalsker. Alle elsker en god fusker-historie, og i van Meegeren havde man en mand, der havde snydt både eksperter og selveste Hermann Göring. En meningsmåling i 1947 viste, at han var Hollands naestmest populaere person efter den nyvalgte premierminister.
Snydt igen
Da dommen faldt i 1947, lød den på et års faengsel og konfiskation af formuen. Det lykkedes van Meeren at snyde retfaerdigheden lige så effektivt, som han havde snydt kunsteksperterne.
Han lod sig skille, inden dommen faldt, så en del af formuen tilfaldt ekskonen og derfor ikke kunne konfiskeres. Bag tremmer kom han heller ikke. Han blev løsladt til senere afsoning – og døde kort efter af et hjerteanfald, 58 år gammel.
Men med ’Kristus og Disciplene i Emmaus’ havde han ramt guld. Hans formue voksede, efterhånden som de falske malerier blev solgt.
Pengene brugte han på ejendomme, champagne, morfin og fester. Det gjorde sit indhug i både helbred og malerevner.