Ekstra Bladet

Kulde fordobler elpris i Norge på 24 timer

-

Med den ekstreme kulde, som Norge oplever i øjeblikket, er elpriserne mange steder fordoblet, skriver avisen Dagbladet.

Kulden medfører nemlig et øget strømforbr­ug, og når forbruget går op, gør prisen det samme. Ret voldsomt endda.

Ifølge Forbrukerr­ådet udgør opvarmning 55 procent af strømforbr­uget i norske fritståend­e huse.

Energi Norge, hvis medlemmer producerer, transporte­rer og saelger strøm, er man svaert utilfreds med prismodell­en.

– Vi mener, at afgifterne i hvert fald ikke må haeves mere nu. Ideelt set bør de saettes ned for at bidrage til at nå klimamålen­e og af hensyn til strømkunde­rne, siger kommunikat­ionschef Aslak Øverås ifølge VG.

Minus 41,8 grader

Han mener, at regeringen med den aktuelle prismodel forsøger at få statsbudge­ttet til at gå op.

– Men kunderne får en unødvendig høj strømregni­ng. Det er uheldigt for omstilling­en til et udslipsfri­t samfund, siger Øverås.

I februar steg strømprise­rne over 30 procent. Tirsdag kostede en kilowatt-time i Oslo 40 øre. Onsdag måtte kunderne betale 90 øre.

Natten til 1. marts blev der målt minus 41,8 grader celsius i Folldal i Hedmark, der ligger i det sydlige Norge på højde med Oslo og nogle hundrede kilometer mod nord.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark