JERNBANER, SYGEHUSE OG SKOLER KAN BLIVE RAMT
Hvis Danmark ender i konflikt 4. april, vil det ikke kun ramme offentlige arbejdspladser. Også ansatte i det private vil blive berørt af konflikten.
I går varslede en lang raekke fagforbund konflikt på kommunale, regionale og statslige arbejdspladser, hvis overenskomstforhandlingerne ikke når i mål.
HK Stat har blandt andet udtaget trafiklederne, der styrer togtrafikken, til konflikt. Dermed bliver en stor del af landets offentlige transport ramt, hvis det kommer til konflikt, fortaeller Dennis Alex Jørgensen, formand for HK Trafik & Jernbane.
– Det er vigtigt, at det bliver maerkbart og effektivt, så vi hurtigst muligt kan få forhandlingerne i gang. Der er ingen vindere – vi taber alle sammen. Men det er sidste mulighed fra vores side, siger han.
Dennis Alex Jørgensen er klar over, at kunderne bliver ramt af trafikken, men håber på forståelse.
– Vi er kede af, at de bliver ramt, men vi håber, at de forstår, at vi kaemper for nogle bedre rettigheder.
Operationer bliver udsat
Også skoler, blandt andet Herlufsholm Gymnasium, hvor prins Nikolai går, er blevet udtaget til konflikt. Ligesom hospitaler og børnehaver bliver ramt.
Ifølge Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, er det bevidst, at fagforeningerne går efter at ramme hårdt.
– Man vil ramme alle landets kommuner og regioner. Det vil vaere bredt. Daginstitutioner, skoler og aeldreplejen. Det kan ramme udstedelse af pas og kørekort. Man vil ramme hele vejen rundt.
– Der er dog enighed mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at man ikke rammer livsvigtige områder. Det vil sige, at man eksempelvis vil foretage akutoperationer, mens planlagte operationer kan blive ramt, forklarer han.
Vil ikke ramme så hårdt
Lige nu har forligskvinden måneden ud til at få parterne til at mødes.
Lykkes det ikke, kan hun udsaette konflikten to gange 14 dage, hvis hun kan se en mulighed for løsning. Ellers bryder strejken ud 4. april. 7. marts er der bestyrelsesmøde i KL, der er en af forhandlerne for arbejdsgiverne. Her vil man tage stilling til, hvor der i givet fald skal 22,20 % varsles lockout. Ifølge Bent Greve vil de dog ikke ramme så hårdt som arbejdstagerne.
– Min vurdering er, at de vil gøre det i begraenset omfang. Det er en balance mellem at ramme de ansatte og så sørge for, at det ikke irriterer borgerne mere end nødvendigt.
– Hvis folk ikke kan få passet deres børn, kan det hurtigt få indflydelse på den private sektor, siger han.
Muligt at finde løsning
Ifølge arbejdsmarkedsforskeren er der dog stor sandsynlighed for, at der findes en løsning, så der ikke kommer konflikt.
– Dels er der mulighed for at skrue på lønnen. Men der er også uenighed om, hvornår lønstigningerne skal indtraeffe.
– Arbejdstagerne vil have dem hurtigst muligt, mens arbejdsgiverne vil give dem senest muligt. Dermed er der endnu et parameter at skrue på for at nå en løsning, siger han. Løn
De offentligt ansatte kraever maerkbare lønstigninger, men det er på forhånd blevet afvist af arbejdsgiverne.
Frokostpause Spørgsmålet om frokostpausen kommer efter en laengere periode med dårligt samarbejdsklima mellem repraesentanter for lønmodtagere i staten og ARKIVFOTO: THOMAS SJØRUP arbejdsgiverne i Moderniseringsstyrelsen. Lønmodtagerne mener, at retten til betalt frokostpause er og skal vaere en del af overenskomsten.
Laerernes arbejdstid
Som det er i dag, er laerernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb, der kom i kølvandet på den store konflikt i 2013.
– Samtidig betyder det, at folk med børn må arbejde mindre, fordi transport-tiden bliver laengere. De bliver tvunget til at møde senere og gå før for at hente børn.
– Hvem ligger din sympati hos?
– Det vil jeg ikke forholde mig til. Jeg kan bare konstatere, at hvis konflikten varer i flere dage, vil folk forsvinde fra den kollektive trafik – og de vender nok ikke tilbage.