Ekstra Bladet

Quini var toppen af poppen

-

Enrique Castro ’Quini’ González tørnede ud for FC Barcelona fra 1980 til 1984.

Her var blandt andre danske Allan Simonsen holdkammer­at med den spanske angriber, og han husker ham som en spiller, der havde hele pakken og var god mod andre.

– Han tog sig personligt af de nye spillere, der kom til klubben. Han var også noget af en spøgefugl. Han skabte liv og glaede og var rigtig sjov at vaere sammen med. Han kunne sige nogle sjove ting en gang imellem. Det havde jeg fornøjelse­n af mange gange, fortaeller han.

En stor sejr

– På banen var han helt suveraen. Han var den typiske afslutter. Han var teknisk god og havde en god målnaese. Han var toppen af poppen på det tidspunkt i Spanien, fastslår Allan Simonsen.

Allan Simonsen husker specielt tilbage på en bestemt episode fra deres tid i FC Barcelona. I saesonen 1981/1982 spillede FC Barcelona sig i Europa Cup-finalen mod belgiske Standard Liège, og det var en fantastisk kamp.

– Vi kommer bagud på hovedstød, og så udligner jeg til 1-1 i det 44. minut. I anden halvleg får vi et frispark midt på banen, hvor jeg så spiller bolden til Quini, og han scorer, og vi vinder kampen 2-1. Der var stor jubel, fortaeller Allan Simonsen.

Hyldet af klubben

Efter Quinis stop i FC Barcelona i 1984 er den spanske angriber blevet hyldet af klubben ved flere lejlighede­r, og det er der en bestemt årsag til.

– Han har fået så stor stjerne i FC Barcelona, fordi han var så venlig og altid gjorde sit arbejde. Han var en god familiefar. Der er kun godt at sige ham, konstatere­r Allan Simonsen.

 ?? FOTO: AP ?? Quini i naerkamp med den italienske landsholds­målmand Dino Zoff under EM-slutrunden i 1980.
FOTO: AP Quini i naerkamp med den italienske landsholds­målmand Dino Zoff under EM-slutrunden i 1980.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark