1 2 3finde 4 5 6 7–

Hver tredje time dør en dansker af en demenssygdom.

Er man pårørende til en demensramt, kan det føles som en omvaeltning af en hel verden. Både fordi en, man har kaer, kan aendre karakter, men også fordi de kan forsvinde helt.

– Det er rart både for den ramte, men også for de pårørende, at få stillet en diagnose hurtigst muligt. Det giver en afklaring hos begge parter, og man kan begynde at søge den nødvendige hjaelp fra det offentlige, siger Kasper Jørgensen, der er neuropsykologisk fagkonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens.

Else Hansen er demensfaglig rådgiver hos Alzheimerforeningen, der har til formål at sikre bedre vilkår for mennesker og pårørende med demens.

– Når man får stillet en diagnose, skaber det hurtigt en større forståelse for personen. Det kan vaere med til at nedtrappe konflikterne i hjemmet, da der pludselig er en forklaring på personlighedsaendringerne, siger hun.

Herunder lister hun syv tegn på en demenssygdom, du skal vaere opmaerksom på.

DE TABTE TANKER

Det er saerligt hukommelsen på den korte bane, der tidligst begynder at svigte, når man rammes af den demenssygsom, der hedder Alzheimers.

– Man kan stadigvaek huske detaljer fra en ferie, man var på, da man var 20 år. Men samtidig kan man nemt glemme et møde.

– En simpel måde at forklare det på er, hvis man ser på hjernen som et arkiv. Demens skaber et hul i det arkiv, der med tiden bliver større og større, hvilket gør, at man mister hukommelsen.

DE GLEMTE VEJE

Selvom man har gået den samme tur til bageren hver eneste morgen de sidste 30 år, kan man pludselig fare vild.

– Det er et kaempe problem, at hvis man er ramt af demens uden at vide det, så glemmer man, hvad man glemmer.

– Derfor er det afgørende, at ens omgivelser og pårørende hele tiden er opmaerksomme på, hvis man ikke laengere kan det, man altid har vaeret god til.

DET MISTEDE SPROG

Det burde vaere ligetil at kunne se, hvad der haenger foran et vindue, og definere det som et gardin. Det er det bare ikke for en demensramt.

– I stedet for at bruge ordet gardin vil personen en anden måde af beskrive det på ved at omskrive det.

– Det er saerligt navneordene, der med tiden går hen og bliver et problem.

DEN FREMMEDE PERSONLIGHED

I 1918 laerte Emma Gad os, hvordan vi omgås andre mennesker. Rammes man af frontal demens, kan evnen til dette forsvinde.

– Filtret i hjernen forsvinder, og man handler og bruger sit sprog uhaemmet.

– Ens handlinger bliver pludselig styret af impulser. De ramte kan drikke 10 colaer om dagen uden problemer, hvis der ikke tages hånd om dem.

DET MANGLENDE GEAR

Det kan vaere normalt for en rask person at have en dag, hvor man ikke orker noget. Men det er ikke normal at vaere inaktiv hele tiden.

– Demensramte personer bliver ofte inaktive perioder.

– Det kan vaere, at de slet ikke kan tage initiativ til noget som f.eks. at besøge venner eller gøre rent, hvilket også påvirker de pårørende. i lange

DE VAKLENDE BEN

Når man rammes af dem for demenssygdom, der hedder Lewy body demens, går det blandt andet ud over førligheden.

– Det kan starte med, at ens gang bliver stiv og helt anderledes, end hvad den har vaeret.

– Derefter kan det gå ind og ramme mimikken i ansigtet, der simpelthen forsvinder.

DE FORVIRREDE TANKER

En af de andre symptomer på Lewy body demens er hallucinationer hos den ramte.

– Hallucinationer kan vise sig ved voldsomme mareridt.

Mareridtene resulterer i urolig søvn, hvor man sparker og slår ud i luften, hvilket selvfølgelig også påvirker pårørende.