Ekstra Bladet

SIGTET I SVINDELSAG TIL 12,3 MIA. KR.

Sanjay Shah lever et liv i luksus, mens dansk politi forsøger at få fingre i ham

- THOMAS GÖSTA SVENSSON PER MATHIESSEN tgs@eb.dk; pma@eb.dk

Det er nu praecis 900 dage siden, at bagmandspo­litiet (SØIK, red.) satte jagten ind på den hovedmista­enkte i udbytteska­ttesagen, Sanjay Shah, men han er stadig på fri fod – alt imens han smider om sig med penge.

Sanjay Shah, der menes at vaere hovedarkit­ekten til svindlen for 12,3 milliarder kroner, lever et liv i luksus i ørkenstate­n Dubai, hvor han er bosat i et velhaver-kvarter på den palmeforme­de ø Palm Jumeirah.

Yacht til 8,4 mio. kr.

Og han holder ikke lav profil.

For nylig gav Sanjay Shah et interview til den lokale engelskspr­ogede avis The National om sit forhold til penge. Her fortaeller han blandt andet, at han fortryder købet af en yacht til 8,4 mio. kroner, fordi han sjaeldent sejler i den.

Han fortalte også, at han gav sin kone en Hermès-designerta­ske til 900.000 kroner i 43 års fødselsdag­sgave, og at hans bedste køb var i 2016, hvor han købte en sjaelden Prince-plade for 90.000 kroner.

Sanjay Shah har også, siden han blev sigtet i skattesage­n, indgået et joint venture med de lokale myndighede­r og brugt millioner af kroner på at bygge et nyt udendørs koncertste­d, Autism Rocks Arena, der allerede har huset navne som Guns N’ Roses, Ed Sheeran og Elton John.

Fugl i et guldbur

Ifølge Henning Bang Fuglsang Madsen, lektor i internatio­nal ret på Syddansk Universite­t, kan de danske myndighede­r ikke gøre meget andet end at se magtesløse til:

– Det grundlaegg­ende problem er, at det er op til Dubai, om de vil udlevere ham til Danmark. Vi har ikke en udlevering­saftale med dem, så for at vi kan få ham udleveret, vil det kraeve, at man fra politisk side kan overbevise myndighede­rne dernede, og at det respektere­r lovgivning­en i Dubai, siger Henning Bang Fuglsang Madsen.

– Men så laenge Sanjay Shah smider om sig med penge til højre og venstre og sponsorere­r halvdelen af kulturakti­viteterne dernede, så er der ikke saerlig meget motivation fra de lokale myndighede­r til at støtte Danmark i en udlevering­ssag. Så han sidder lidt som en fugl i et guldbur i Dubai, uden at vi kan røre ham, siger han.

Få muligheder

De danske myndighede­r har derfor kun en lille håndfuld andre muligheder for at få fingrene i Sanjay Shah, vurderer Henning Bang Fuglsang Madsen.

– Det eneste måde, vi kan få fat på ham, er, hvis han bliver uvenner med de lokale myndighede­r, så de arresterer ham og ringer til Danmark og siger ’vaersgo’, eller hvis han begynder at rejse.

– De danske myndighede­r har med garanti sat et kryds ved ham i forskellig­e registre, så hvis han begynder at rejse rundt i verden, så vil SØIK med det samme få det af vide – og så kan man forsøge at få ham udleveret, siger han.

Pres ham på økonomien

En tredje mulighed er at presse Sanjay Shah på økonomien. Han har allerede fået beslaglagt og indefrosse­t et par milliarder kroner og nogle ejendomme i England.

– De ejendomme og milliarder, man har beslaglagt fra ham, er blevet indefrosse­t, men man kan ikke tage dem fra ham, før han er dømt, ligesom han heller ikke har adgang til dem. Der er ikke i lovgivning­en nogen tidsfrist, så de kan i princippet stå der i ti eller 20 år.

– Og det kan meget vel taenkes, at SØIK’s strategi er at få ham tørlagt for finanser, så bliver det jo svaerere og svaerere for ham, men det kan jo godt tage noget tid, siger han.

Det grundlaegg­ende problem er, at det er op til Dubai, om de vil udlevere ham til Danmark

De ejendomme og milliarder, man har beslaglagt fra ham, er blevet indefrosse­t

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark