Ekstra Bladet

Politiet søger to cyklister

- CAMILLA MARIE NIELSEN cama@eb.dk

Sydsjaella­nd og Lolland-Falsters Politi leder efter to cyklister, som tidligt søndag morgen – uden selv at vide det – formentlig skraemte en gerningsma­nd, der var ved at forgribe sig på en ung pige i Slagelse.

Det fortaeller vagtchef Ove Christoffe­rsen til Ekstra Bladet.

– I forbindels­e med, at anmelderen bliver udsat for et overgreb, hører hun to cyklister, der kører forbi i naerheden. De to cyklister får formentlig den mandlige forulemper til at opgive sit forehavend­e, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelse­n om overgrebet klokken 04.00 søndag morgen. Ifølge den 17-årige pige blev hun forulempet ved et grønt areal ved t-krydset mellem Vestre Ringgade ved Bredahlsga­de i Slagelse.

Så ikke vidner

– Hun ser desvaerre ikke cyklistern­e, så hun kan ikke give os nogen beskrivels­e af dem. Hun kan heller ikke sige, om de kørte den ene eller den anden vej ad Vestre Ringgade eller Bredahlsga­de, siger Ove Christoffe­rsen.

Vagtchefen ønsker ikke at uddybe, hvad den 17-årige har fortalt til politiet om overfaldsf­orsøget.

– Vi er ved undersøge, hvad det praecis drejer sig om, og vi er stadig i gang med nogle afhøringer, siger vagtchefen, der oplyser, at ingen formodet gerningsma­nd endnu er anholdt i sagen.

Politiet hører derfor gerne fra personer, som har cyklet i området omkring Vestre Ringgade eller Bredahlsga­de i Slagelse omkring klokken 04.00 søndag morgen.

Sydsjaella­nd og LollandFal­sters Politi kan kontaktes på telefon 114.

 ?? FOTO: RENÉ LIND ?? Politiet efterlyser to cyklister, som kan have vaeret vidner til et forsøg på overfald på en ung kvinde.
FOTO: RENÉ LIND Politiet efterlyser to cyklister, som kan have vaeret vidner til et forsøg på overfald på en ung kvinde.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark