Ekstra Bladet

Giv de syge fred

-

Jeg har nu set to ’Magtesløs i systemet’ programmer på DR 2. Og ja, det er sådan, man bliver behandlet, selvom man er slidt op og har gigt. Man starter med at sygemelde sig og får sygedagpen­ge – der starter det hele. Man bliver indkaldt til møder og kommer i arbejdsprø­vninger, for det kunne jo vaere, at man kunne lave noget. Men nej, selvfølgel­ig ikke, man er jo syg af en grund. Når jobcentret kan se, at det får det ikke noget ud af, bliver man smidt på kontanthja­elp, men er stadig syg.

Så starter det forfra igen med møder, og, som det kaldes i systemet, ’aktivering’. Hvad er det for noget? De fleste af os, der lander i det system, har arbejdet i 40 år eller mere. Vi er slidt op, men skal alligevel deltage i møder og aktivering, for taenk nu hvis man kunne stå, sidde eller ligge og arbejde i en time eller to. Har I taenkt på, hvor ydmygende det er bare at vaere på kontanthja­elp?

Det hjaelper jo ikke på psyken. Man bliver nedbrudt, man har det dårligt i forvejen af at skulle fungere og have nogen livskvalit­et med den lille kontanthja­elp, man får.

Hvad er det for en måde at behandle os på? Sjovt nok er det lige så dyrt med alle de møder og aktivering­er. Giv os nu fred og vaerdighed, vi har knoklet hele vores liv, så hvorfor skal vi straffes på den måde? Lad os dog få nogen livskvalit­et de år, vi nu måtte have tilbage.

Lilja Schack Fries Algade 37D

Nykøbing Sjaelland

 ?? ARKIVFOTO: JANUS ENGEL/ RITZAU SCANPIX ?? Lilja S. Fries mener, at aktivering spilder den uarbejdsdy­gtiges tid og liv.
ARKIVFOTO: JANUS ENGEL/ RITZAU SCANPIX Lilja S. Fries mener, at aktivering spilder den uarbejdsdy­gtiges tid og liv.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark