EN ILLUSION Arbejdsgiverne er også lovgivere, der sidder med magten til at gribe ind
RADIKALE POLITIKERE har alle dage vaeret overbeviste om, at de besidder den højeste visdom. Derfor er det meget, meget bemaerkelsesvaerdigt, at R-bossen Morten Østergaard nu indrømmer, at han har taget fejl.
DET SKER
i Jyllands-Posten, hvor Østergaard går i DF-bossen Kristian Thulesen Dahls fodspor og siger, at han fortryder indgrebet i 2013 i laererkonflikten, der afskaffede laerernes forberedelsestid.
Derfor opfordrer han til, at parterne på det kommunale område bøjer sig mod hinanden og finder en løsning.
Specielt efter at det er kommet frem, at 72 ud af landets 98 kommuner har lavet arbejdstidsaftaler med laererne uden om Folketinget!
BÅDE SF
og Enhedslisten har ligeledes stillet sig på laerernes side. Men hvad mener Socialdemokratiet?
Svaret blaeser i vinden, for partiets naestformand, Mogens Jensen, fordømmer de journalister, som kraever en stillingtagen fra Mette Frederiksen. HAN HENVISER til den danske model, som efter hans mening pålaegger politikerne at holde kaeft, mens der forhandles.
Men det er meningsløst, når man ser på, hvordan forhandlingerne inden for den offentlige sektor er skruet sammen.
HER BESTÅR
arbejdsgiversiden i både stat, kommuner og regioner af lutter politikere, som hellere end gerne udtaler sig om, hvor urimelige modpartens krav er. Hvorfor må deres kolleger så ikke sige åbent, hvad de mener? Hvorfor vil man beskaere deres ytringsfrihed?
I det hele taget er den danske model en illusion, når det drejer sig om det offentlige.
TRODS DEN HØJT
besungne danske model er Danmark det land i Norden, hvor forhandlinger om nye overenskomster har kostet flest tabte arbejdsdage siden 2008. Og det skyldes hovedsagelig konflikter på det offentlige arbejdsmarked.
Her er arbejdsgiverne også lovgivere, der sidder med magten til at gribe ind i en konflikt. Og modsat de private arbejdsgivere bliver de offentlige ikke ramt på pengepungen af en strejke.
DEN DANSKE MODEL
er velegnet til det private arbejdsmarked, hvor styrkeforholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgivere matcher hinanden.
Men inden for det offentlige sidder politikerne med så staerke kort på hånden, at de kan overtrumfe enhver forhandling. Her spiller den danske model fallit.