DR HAR TABT
Birthe Rønn skriver paent om retssikkerheden, men ... Overskrift til anmeldelse af den tidligere Venstre-politikers erindringer. I Information. FOTO: JENS DRESLING/RITZAU SCANPIX ... men hun klarede sig mindre paent som minister. Folk kommer ikke til at stille på Christiansborg Slotsplads med fakler og afsyngning af ’Kringsat af fjender’ på DR’s vegne Opgør på vej mod dyre gravsteder Overskrift på forsiden af Kristeligt Dagblad. FOTO: OTA BARTOVSKÝ Øh-bø. Betyder det, at Margrethes sarkofag mon skal sløjfes?
KAMPEN ER FORBI. Danmarks Radio har tabt. Resultatet står på scoringstavlen:
20-0, om man vil.
Og mange i kultureliten har naturligvis omfattende bekymringer. Men én ting er vaesentlig at fastslå:
Folk kommer ikke til at stille på Christiansborg Slotsplads med fakler og afsyngning af ’Kringsat af fjender’
at den på DR’s vegne. Alt tyder på, borgerlige regering og Dansk Folkeparti med en historisk beskaering af Danmarks Radio er i sync med et flertal i befolkningen.
DER SKAERES 20 PROCENT i DR over de naeste fem år. Det står ikke til forhandling. Ønsker andre partier (laes: Socialdemokratiet) et bredt medieforlig,
skaere en femtedel skal de nikke ja til af DR for overhovedet at få lov at traede ind i forhandlingslokalet.
Det er så her, jeg ikke kan dy mig for at skrive, ’som jeg tidligere har skrevet om medieforliget og DR (i august)’: ’Her er, hvad der vil ske: Licensen laegges om til almindelig
med op til 25 procent. skat. DR beskaeres Nedskaeringen fremstilles som en samlet skattelettelse. Og alle borgerlige vaerdipolitikere danser kaededans gennem medierne.’
OVENSTÅENDE VAR IKKE nogen vanskelig forudsigelse.
Vi har som bekendt haft årtiers opflammede forsvar for DR som den demokratiske mekanismes drivhjul. For DR som selve nationens sammenhaengskraft.
år har det bare vaeret Det seneste en fiktion for de fleste licensbetalere. Samtidig har DR’s ledelse opført sig som en slags adel, der virkelighedsfjernt går rundt i de øverste gemakker i slottet på Amager og beklager bønders mangel på forståelse for kultur.
TRANSPORTEN AF korrespondent Johannes Langkildes kones hest godtgjorde,
på DR ikke at selvforståelse ligefrem er opstaldet sammen med ydmygheden. De monstrøse og uberettigede aftraedelser til ledere, der selv siger op, blotlagde derpå, at troede man, at den om hesten var en sjov anekdote, anede man ikke hestehistoriens virkelige vidnesbyrd om DR’s arrogance.
DR kunne umuligt gå fri af besparelser
endnu en gang. MAN KAN SAETTE spørgsmålstegn ved, hvilken indflydelse det får på dansksproget medieindhold. Et anliggende, de borgerlige politikere haevder står dem naer. Man kan fremhaeve uomgaengelige DR-kvaliteter som B&U og DR Drama og aengstes, om de nu lider skade.
Men man kan ikke – og bør ikke
til at – betvivle det folkelige mandat påføre Danmarks Radio institutionens første store nederlag.
Spørg eksempelvis ude i velfaerdssamfundets omsorgsland. Sosu-assistenter, laerere, paedagoger med flere vil kunne bekraefte følgende:
Besparelser var noget, vi gav hinanden, laenge før de nåede DR.
Laes reportagen på side 6, 7 og 8