Under hårdt krydspres
SIG, tonen skaerpes VALGET NAERMER
– og det er ikke helt så let at vaere Mette Frederiksen, som det har vaeret. Sidste uge viste, under hvilket hårdt krydspres den socialdemokratiske formand er kommet.
af en regering, der ikke FRA DEN ENE SIDE gør meget for at informere og inddrage, men naermest tager det som en selvfølge, at S er klar til at levere forlig omkring de store emner som udligningsordning, muligt indgreb i overenskomsterne samt en aftale om DR. Allesammen dybt besvaerlige emner.
et højlydt pres fra FRA DEN ANDEN SIDE de røde oppositionspartier, der konstant fyrer kanonerne af mod S. Mens Mette Frederiksen er tvunget til at optraede som en muligvis kommende statsminister, der kan tage ansvar, er de andre partier på venstrefløjen kun optaget af en ting, nemlig deres egne Gallup-tal.
Selv de radikale, der historisk har vaeret et parti, der talte meget om samfundsansvar og svaere beslutninger, har nu under Morten Østergaard valgt en slingrende kurs med populistiske kovendinger bl.a. omkring ghetto-politik og laerernes arbejdsforhold. Det virker, som om den radikale høvding med tilbagevirkende kraft er i gang med at revidere partiets politik og placering. Det naeste bliver vel, at han fortryder de radikales medvirken til indgreb over for efterløn og dagpenge.
Isaer Enhedslisten og Alternativet er hårde i angrebene på S, mens SF holder noget igen.
raeverøde del af HERTIL KOMMER DEN fagbevaegelsen, som i øjeblikket mobiliserer sig. Enhedslisten har i flere forbund og afdelinger en helt anden styrke end for år siden. LO-afbuddet til Mette F. til 1. majmødet i Aalborg viser godt, hvor staerk den mere militante del af fagbevaegelsen er, og hvor kraftløs den socialdemokratiske del af den nordjyske fagbevaegelse fremstår.
Endelig er det taette samarbejde mellem S og DF begyndt at spraekke i fugerne. De reelle politiske forskelle mellem de to partier er mere tydelige, og en del socialdemokrater spørger, hvad man egentlig får ud af det samarbejde
– ud over at blokere Løkke og hans regering.
Så fredningstiden for
Mette Frederiksen er helt forbi. Hun kan fortsat glaede sig over flotte meningsmålinger.
Alle giver rødt flertal
– og gør dermed hende til statsminister efter valget.
vej endnu. De to sidste MEN DER ER LANG valg i 2011 og 2015 blev afgjort på få mandater – i ’15 bare et enkelt. Og vi ved, at i samme sekund valget er udskrevet, begynder mandaterne at fyge rundt i luften.
Folk skifter mening og beslutter sig sent. Mette Frederiksen ligner i dag en sikker vinder, men hun kan ikke tage noget for givet. Lars Løkke har tidligere mobiliseret titaniske kraefter og vist sig som en formidabel fighter under valgkamp.
nemlig tre fordele: VENSTRES FORMAND HAR
Han bestemmer, hvornår der skal vaere valg. Det giver ham en taktisk fordel.
Han går til valg med fire blå partier, som står rimelig samlet omkring en nogenlunde faelles politik, hvorimod Mette Frederiksen er frontfigur for en rød blok, der ikke har noget, som bare minder om et faelles politisk projekt.
Og endelig har Løkke fordelen ved at vaere regerende statsminister med den erfaring og viden, det giver.
SLÅS, hvis hun vil vinde. METTE SKAL
Fordelen er, at vaelgerne oplever hende som langt mere trovaerdig end Løkke. At afstanden mellem rød og blå blok er rimelig stor, samt at hun er en dygtig og ekstremt flittig politiker, som bl.a. under kommunalvalgkampen viste, hvor staerk hun er ude i marken.
For hende er udfordringen isaer at håndtere de andre røde partier. Praeges den kommende valgkamp af endeløse opgør internt i rød blok, kan Mette Frederiksens forspring hurtigt fordampe.
Internt murres også noget over, at der fra ledelsen satses på et nyt hold af unge, ambitiøse, dygtige og meget synlige politikere som Peter Hummelgaard, Mattias Tesfaye, Pernille RosenkrantzTheil, Kaare Dybvad og Trine Bramsen, mens andre står i baggrunden. Lettere bliver det ikke af, at en del af det gamle S-ministerhold optraeder, som om de allerede er gået på efterløn.
udlaendinge-udspil har lukket DET STORE et meget stort hul for S. Ingen kan i hvert fald bebrejde Mette Frederiksen for at vaere for slap i flygtninge- og integrationspolitikken. Lige praecis det emne har kostet S regeringsmagten ved tidligere valg. Men internt er der folk, som mener, det er for hårdt og urealistisk.
Praeges den kommende valgkamp af endeløse opgør internt i rød blok, kan Mette Frederiksens forspring hurtigt fordampe
Krydspresset på Mette Frederiksen vil det naeste år tage til, og forude venter knaldhårde opgør med ’venner’ og fjender.