Laudrups angrebsmakker blev Guds hjaelper på jord
PÅ TOPPEN: Peter Rasmussen fejrede store succeser i 90’erne – både på landsholdet og i AaB, hvor han fik heltestatus
I Aalborg og omegn fik Peter Rasmussen naesten gudestatus, da han i 1995 var med til at vinde AaB’s første Superliga-titel nogensinde.
Peter Rasmussen var sammen med angrebsmakkeren, Erik Bo Andersen, en frygtet frontduo, og sammen scorede Rasmussen og ’Røde Romario’ 40 mål i nordjydernes guldsaeson – Peter Rasmussen tegnede sig for 16 af målene.
Inden mesterskabet kom i hus, var nordjyden fra Støvring blevet landskendt, da han 13. januar 1995 scorede til 2-0 for Danmark mod Argentina i finalen ved King Fahd Cup – det der i dag er kendt som Confederations Cup.
Danmark holdt de argentinske verdensstjerner fra fadet, og landstraener Richard Møller Nielsen kunne tage endnu et stykke sølvtøj med hjem til DBU.
Jeg havde en god periode midt i 90’erne, og jeg bed mig for alvor fast på landsholdet der
– Det var to gigantiske højdepunkter i min karriere – nok de største nogensinde sammen med Champions League-deltagelsen med AaB. Jeg er jo nordjyde, så jeg husker tydeligt, at Aalborg stod på den anden ende, da vi vandt Superligaen for første gang i klubbens historie. Alle i byen var euforiske, mindes Peter Rasmussen.
– Jeg havde en god periode midt i 90’erne, og jeg bed mig for alvor fast på landsholdet der. Jeg kan stadig huske målet mod Argentina, og jeg scorede også et ret afgørende mål mod Mexico i gruppespillet. Det var en sjov periode med brødrene Laudrup, Schmeichel og co. Desvaerre blev jeg sorteret fra lige op til EM-slutrunden i 1996, og så begyndte karrieren at gå ned ad bakke derfra.
Rampelyset skraemte
Den nordjyske måltyv, der blev anset som et af Danmarks mest lysende talenter i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne, fik ikke forlaenget sin kontrakt med AaB efter saesonen i 1997.
Skader spolerede meget for Peter Rasmussen, der kunne maerke på sig selv, at han gerne ville vaere herre over sit eget karrierestop. Derfor indgik han en sidste kontrakt med Viborg FF, som han hjalp til oprykning til Superligaen med sine 13 mål for de grønblusede.
Han nåede også fem Superliga-kampe for klubben, inden han endelig måtte indstille sin fodboldkarriere på grund af en meniskskade i 1999.
– Jeg husker selvfølgelig bedst min tid i AaB, men jeg er glad for, jeg fik en succesoplevelse i Viborg til sidst. Jeg har altid haft det svaert i modgang og givet op for let, men i Viborg tog jeg skeen i den anden hånd og beviste mit vaerd, fortaeller Peter Rasmussen, der i dag er aergerlig over, han ikke drev fodboldkarrieren endnu laengere.
– I stedet for at bide taenderne sammen så flygtede jeg, og jeg brød mig egentlig ikke om rampelyset.
– Jeg taenker stadig over, at jeg kunne have gjort det bedre, da jeg fik chancen i Stuttgart, men da jeg mødte den første modgang, flygtede jeg hjem til trygheden i AaB. Heldigvis kom der Superliga-guld ud af det, konstaterer han.
Ville vinde for meget
I dag har Peter Rasmussen ikke laengere noget at gøre med fodboldverdenen.
Han tog ellers en A-traenerlicens efter endt karriere og satsede egentlig på, han ville fortsaette ad den sti. Men sådan skulle det ikke gå – og heller ikke engang det kristne serie-hold, som Peter Rasmussen startede op og var spillende traener for, eksisterer laengere.
– Jeg gik simpelthen for meget op i at vinde. Man kan åbenbart ikke pille konkurrence-mennesket ud af mig, og det føltes helt forkert, når jeg begyndte at råbe og skrige til dommeren om, at jeg ikke var offside, når jeg godt vidste, at jeg var offside, fortaeller han.
– Jeg snød også ved at sige, bolden var ude over sidelinjen, når den ikke var – og det føltes ikke rigtigt, når man som jeg dedikerer sit liv til Bibelens ord. Så var det bedre at stoppe og i stedet bruge min tid på jorden på at gøre noget godt for Gud.