TAXAMANDEN

Du er for grim

Måske er han bare for gammel! Han er under alle omstaendigheder så rasende, at de sorte øjne skinner blankt gennem halvmørket i vogn 24.

Han er offer for en ’picker’ på et af byens mere kendte steder. Og nu vil han bare hjem fra den her lorte-racistiske by, hvor man kan blive afvist i døren på en sjaskvåd torsdag.

En ’picker’ er de fede klubbers graense-gendarm.

MÅSKE TROR DU,

at det er ’udsmiderne’ – eller kontrollørerne – der saetter graensen for, om du må komme ind. Her tager du fejl.

Det er udsmiderne, der gør det grove arbejde. Det er dem med de oppustede overarme og det sorte jakkesaet, der altid virker lidt for småt. De har kraefterne til at bortvise dig eller smide dig ud på røv og albuer.

Men picker’ne har magten.

PICK OUT ER ENGELSK

for at udvaelge, og så lyder det vel mere smart. De er de gode klubbers grenzschutz – helt kolde, som de typer jeg mødte, når jeg besøgte min østtyske familie under det kommunistiske regime. De kigger på dig med øjne, der kan ransage dig helt ned i underbukserne.

Et nik – så er du god nok til at komme ind. Eller et desvaerre. Ikke nu – eller i hvert fald ikke i aften.

FOR EN TAXICHAUFFØR

yderste led

– servicebranchens i kaeden, blot undergået af rengøringsassistenter og opvaskere – lyder det som ren luksus selv at kunne bestemme, om kunder er vaerdige nok til at køre med.

Men sortering er et dødfødt princip for lønarbejdere, der er på 100 procent provision.

Et nej til en kunde er at sige nej til sin egen løn. Og faktisk ulovligt! For vi har ’kørepligt’. Kun de allermest fordrukne af nattens zombier, de, der risikerer at kaste op i Mercerens smukke laederstue, eller de, der vil køres hjem uden at have penge, får en hovedrysten til svar.

Jeg har kørt taxi i snart fem år – og jeg har vist kun takket nej to-tre gange.

EN PICKERS ARBEJDE

er langt mere sofistikeret. – Det er faktisk som at have barens koncept transplanteret ind i rygraden, sagde en af dem, da jeg kørte vedkommende hjem en tidlig morgenstund efter en travl nat.

Jeg havde fået en overraskelse, fordi mit billede af en picker hele tiden fastfryses i en af disse menneskelige klicheer med nazi-hår og lår så muskuløse, at de stavrer rundt, som havde de skidt i bukserne.

Turen med en picker var en behagelig tur med en smuk, yngre kvinde. Langtfra billedet af en potentiel røvfuld.

HUN ER LYSBLOND, VELSKABT

– men selvfølgelig iført det der sorte tøj, der åbenbart er den rette uniform til at sortere gaester.

– Det handler jo dybest set om at varetage den gode forretning. De folk, der er vore kunder, forventer en vis stil. Tøjet betyder noget. Og de ønsker ikke at betale flere tusinde kroner for at besøge en ungdomsklub. Alderen betyder noget. Man kommer for at se på dejlige mennesker. Kønssammensaetningen betyder noget.

– Og racen? Barerne har ry for at vaere ’perkerfrit område’?

– Det med racismen er noget vrøvl. Jeg kan sgu ikke se på folk, om de er kristne eller muslimer. Men hvis der kommer nogen af de typer med bandehår, lidt for meget Adidas i tøjstilen, lidt for smarte og aggressive i sproget – så bliver de ikke lukket ind.

JEG FORTALTE

den unge picker om turen med en afro-dansk kunde, der faktisk er professionel fodboldspiller.

Han fortalte om, hvordan det er at blive sorteret fra, indtil baren finder ud af, at man er en stjerne. Han var fucking ligeglad – naermest overbaerende over for det forsnaevrede menneskesyn.

– Ved du hvad. Vi tager fejl – også i vores arbejde. Når det sker, får vi fat på folk og siger undskyld. Det her er mit arbejde, og jeg skal gøre hver aften til det bedste selskab. Jeg er blevet spyttet på og kaldt møgluder. Nogle gange overhører jeg det. Andre gange kalder jeg på kontrollørerne, der er der for mig på et splitsekund.

MIN ARABISKE KUNDE

på forsaedet denne nat er rasende på Danmark, som han besøger nogle gange årligt for at se sin søn. Han er lidt aeldre, har rynker i ansigtet, lugter af spiritus – men har faktisk lommen fuld af penge. Men han blev afvist ved graensen til den mondaene bar.

Måske er det gået ham, som det gik popsangeren Karl William for et par år siden, da han fik nej til at komme ind i byens fedeste klub.

Han var bare for grim!

God morgen, Danmark – isaer til de fravalgte